I et af Søborgs industriområder ligger Teknisk Erhvervsskole. Her er et hold af hovedsageligt kvindelige kontanthjælpsmodtagere på kursus i, hvordan man gør rent. Foruden enkelte etniske danskere tæller kursisterne somaliere, pakistanere, og flere i klassen bærer tørklæder.

Der er fire borde i klasselokalet. De etniske danskerne har isoleret sig ved ét bord, mens indvandrerne sidder i grupper ved de tre andre borde.

Kontanthjælpsmodtagerne er sendt på kursus afvirksomheden Forenede Servicei samarbejde med jobcentret i Gladsaxe. Alle har udsigt til at komme i praktik, hvis de består.

BT er mødt op, efter at det har vist sig, at det kniber gevaldigt med at få de ikke-vestlige indvandrere, der lever af kontanthjælp, til at bidrage til den fælles velfærd.

Andelen af folk i kontanthjælpssystemet fra ikke-vestlige lande er steget med 79 procent siden 2011. I 2011 var der 30.400 – i 2016 er det tal steget til 54.500.

En statistik, som Peter Gorniak fra jobcentret i Gladsaxe skal forsøge at få ændret på.

Han understreger, at kursisterne skal være disciplinerede, komme til tiden og kun i tilfælde, hvor »det er livsnødvendigt«, gives der lov til at holde fri. Og for at undgå religiøse misforståelser forklarerhan, at tøjreglerne erkorte ærmer på hospitalerne og kun korte tørklæder.

»Og vi gider heller ikke dårlige undskyldninger. Reglen er, at I skal arbejde,« slår han fast.

Svært at få job

En af kursisterne er Farhat Misbah Butt, der kom til Danmark fra Pakistan for 16 år siden. Hendes dansk er sparsomt, og hun fortæller, at hun ikke har haft et rigtigt arbejde udover praktikophold.

»Det er meget svært at få et job. Der bliver sparet over det hele. Og når man gør rent på en etage, så skal man pludselig gøre rent på en etage mere, uden at man får mere for det. Man skal bare løbe hurtigere, og så er det svært at være grundig,« siger hun og fortsætter:

»Jeg vil meget gerne have et job. Det er svært at leve af kontanthjælpen.«

Hendes mand er også arbejdsløs, så pengene er knappe.

Konen skal ikke arbejde

Og selv om det endnu ikke er lykkedes hende at være i fuldtidsbeskæftigelse, så mener Farhat Misbah Butt, at hun er motiveret til at tage et arbejde.

»Men jeg kender da nogle, der helst ikke vil arbejde. Det forstår jeg ikke, for det er kedeligt at gå derhjemme. Nogle gange græder jeg over, at jeg ikke har noget job,« siger hun.

En anden kvinde på kurset er 32-årige Saedo Hussein, som kom til Danmark fra Somalia for syv år siden.

»Jeg vil meget gerne arbejde, men jeg har haft problemer med min ryg,« siger hun.

Hun har også en forklaring på, hvorfor der er så få somaliske kvinder, der arbejder.

»Fordi de kan få kontanthjælp, og så er der også mange mænd, der ikke vil have, at deres koner arbejder,« siger hun.

Ingen af kvinderne ønskede at blive fotograferet forfra.

Minister: Vi har sadlet om

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) erkender, at der politisk er taget helt forkerte redskaber i brug for at få indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Nu vil ministeren sadle om og presse nyankomne i arbejde.

Man har gjort meget for at få denne gruppe i arbejde. Hvad er der gjort forkert?

»Vi har i mange år støttet de mennesker, der kom hertil, med alt fra sprogundervisning, kompetenceudvikling og til boligforhold, inden de fik kontakt til arbejdsmarkedet,« siger Jørn Neergaard Larsen og uddyber:

»Nu har vi sadlet fuldstændigt om. Hvis man får opholdstilladelse og vælger at blive i Danmark, skal man integreres på arbejdsmarkedet med det samme. Den resterende støtte vil ske i tilknytning hertil. Det er ud fra en erfaring om, at arbejdspladser er rigtig gode steder at sikre integration. Dette kombineret med et gigantisk økonomisk incitament til at tage et arbejde.«

Dilemma

Hvis nytilkomne afviser idéen om at tage et arbejde, står I vel med et problem? I kan jo ikke straffe dem ved at sende dem tilbage ...

»Nej, det er klart, at der er de velkendte udfordringer med tvangsudsendelser. Men vi står under alle omstændigheder med det dilemma, at hvis mennesker har fået et lovligt ophold og ønsker at blive her, er det afgørende både for dem selv og deres egen udvikling og for dansk økonomi, at de får fodfæste på arbejdsmarkedet med det samme. En udvikling, som den vi ser her, med en vækst i kontanthjælpssystemet på 80 pct. over en femårig periode, er både økonomisk og kulturelt uhensigtsmæssig for de enkelte familier,« siger Jørn Neergaard Larsen til BT.