Så er det 1. april. Landets medier og virksomheder sprutter den ene skæve historie ud efter den anden i håbet om at kunne kalde dig aprilsnar!

B.T. samler her de mange sjove og bedrageriske historier løbende, som vi finder dem. Advarsel, hvis du gerne vil snydes, så stop med at læse NU.
 
* Jobindex skriver, at Finn Nørbygaard nu søger folketingskandidater til nyt politisk parti. For at stille op, må man ikke have haft en skattesag eller en ægtefælle, der bedrager. 

SE BILLEDERNE: DE BEDSTE APRILSNARE GENNEM TIDEN

* Metroxpress skriver, at atomaffald skal deponeres under nedrevet Ungdomshus. I alt skal 233 kilo radioaktive brændselsstave fra 2018 graves 30 meter under jorden.

* Eb.dk skriver, at Caroline Wozniacki i sidste uge er blevet polsk statsborger. Hun stiller op for Polen til OL allerede i 2012. Gisp!

* Nybolig skriver, at en ny snegleart dræber dræbersnegle. De lilla og blå snegle er åbenbart blevet udviklet som en naturlig gift mod de hadede dræbersnegle.

* Politiken skriver, at Danmark er blevet mindre efter japansk jordskælv. Faktisk er vi blevet skrumpet med hele 30 kvadratkilometer!

* Berlingske skriver, at Naser Khader nu hedder Niels. Simpelthen. Han har fået tilføjet det danskklingende navn, fordi han er træt af, at ingen kan udtale Nasser rigtigt alligevel.

SE BILLEDERNE: DE BEDSTE APRILSNARE GENNEM TIDEN

* 24 Timer skriver, at kostpyramiden nu inkluderer slik, is og muffins. Danskerne reagerer åbenbart ikke på løftede pegefingre, så vi kan lige så godt lade de små synder slippe igennem.

* Ekstra Bladet skriver i avisen, at det er muligt at komme med til den kongelige barnedåb d. 14. april. Der har angiveligt været så mange afbud til seancen, at folket nu får muligheden for at deltage på et wildcard.

* DR Sjælland skriver, at borgerne selv skal lappe deres vejhuller. Kommunen kommer med asfalt og værktøj, og så kan borgerne ellers bare gå i gang.

* Kristeligt-dagblad.dk skriver, at nye arkæologiske fund i forbindelse med udgravningerne til den nye københavnske metro viser, at muslimer har været bosat i Danmark siden 1200-tallet. Det er tegn på god integration, siger ekspert, og efternavnet Hansen stammer åbenbart fra det daværende almindelige navn, Hassan-søn.

* Fyens Stifstidende skriver, at de har udviklet en ny applikation til smartphones, der gør det muligt at scanne fosteret med mobilen. Den kan downloades fra fyen.dk helt gratis!

* IKEA er også med på bølgen. De har i dag offentliggjort deres helt nye stol til hunde. Den såkaldte 'Hundstol'. Den gør det muligt for familiehunden at spise med ved spisebordet.

SE BILLEDERNE: DE BEDSTE APRILSNARE GENNEM TIDEN

* Computerworld.dk skriver, at en håndfuld kirker nu vil indføre 'Guddommelig Download'. For at tiltrække de unge, vil der indføres 100 Mbit gratis internet i kirkerne og specielle bænke med plads til den bærbare.

* Sporten.dk skriver, at Drillo skal afløse Morten Olsen som landstræner. Især hans taktiske indkast-spil har DBU-toppen været glade for.

* bt.dk skriver, at Ulven Peter stiller op for Dansk Folkeparti ved det kommende valg. Pia Kjærsgaard er yderst tilfreds med det unge super-talent.

* Gmail.com fortæller, at man nu ikke behøver at styre sin gmail-konto med mus og tastatur. Med Gmail Motion kan man i stedet bruge sin krops bevægelser til at skrive emails!

* Google oplyser, at de nu også er en datingside. Med Google Romance kan du oprette en kærlighedsprofil, andre kan søge efter på Google. Du vil også komme frem som en reklame over alt på internettet, så din eneste ene er sikker på at finde dig.

* MinByAalborg.dk skriver, at den politiske bevægelse, Fælleslisten, der har udkantsdanmark som mærkesag, har afsløret, at størstedelen af danske statuer peger mod København. De vil nu have vendt landets statuer, så de peger mere mod udkantsdanmark.

* Århus Stiftstidende skriver, at AGF skifter trøjer på grund af et samarbejde med den afrikanske ø, Zanzibar. Fremover vil der være en gepard på maven af trøjerne, og shortsene vil også være med gepardmønster.

* Dansk Folkeparti skriver, at danske kulturskatte, som er i Sverige, skal erobres tilbage. For at understrege alvoren, vil DFs gruppeformand på mandag stille sig i spidsen for et fakkeltog med DF's folketingsgruppe til Sverige. 

SE BILLEDERNE: DE BEDSTE APRILSNARE GENNEM TIDEN

* Altinget.dk skriver, at der skal opføres en buste af Anders Fogh Rasmussen i Folketinget til næste år. Den bliver 3,5 meter høj og prydes med ti forskellige NATO-stjerner.

* Videnskab.dk skriver, at der på Grønland er fundet et rumvæsens fingerknogle. Desuden er der blevet fundet et søm af hidtil ukendt materiale.

* Helsingør Dagblad skriver, at russisk milliardær vil købe Marienlyst Slot og flytte det til Rusland. Han byder en pris på 300 millioner kroner. Den skal genopføres i Aprilijstograd og slotsparken skal genkabes ned mod Don-floden.

* I Go'morgen Danmark kom det frem, at Sidney Lee alle dage har spillet skuespil og faktisk hedder Michael. Han studerer endda psykologi på Ålborg Universitet. Godt skjult Sidney!

* DR Trekanten skriver, at EU gør det umuligt at lave honningkager i fremtiden. Der skal nemlig nu oplyses på varedeklarationen i lige præcis hvilken kommune, bien har hentet sin nektar. Da bierne desværre ikke er udstyret med GPS, er det ikke muligt at overholde - endnu.

* YouSee lancerer en ny tv-pakke. Nu kan man få YouSee Minus til nostalgikerne. Alle kanaler er i sort-hvid, og lyden er i mono.

* DR P1 skriver, at kogekunstneren Claus Meyer har solgt sin forretning til staten Dubai, der på grund af overvægtige børn, vil lære dem at lave god, sund mad.

* Information skriver, at S-SF vil have grønnere ministerbiler, hvis de vinder valget. Slut med benzinslugende BMW'er og ind med VW Lupo og Seat Ibiza.

* Viborg HK skriver, at Anja Andersen skal være ny træner i klubben. Hun har selv udpeget den karismatiske 'Buller' som sin assistenttræner. Det er en 3-årig slædehund.

* Tulip har udviklet en bacon til vegetarer. Den nye type bacon er baseret på den indonesiske plante raprarsiln, der underligt nok også er et anagram for aprilsnar. Hvorfor mon.

* Vejle Amts Folkeblad skriver, at den ny lillebæltsbro lukkes i dag mellem 8.30 og 13.30. Et amerikansk tv-selskab skal bruge broen til tv-optagelser af den verdensberømte linedanser, Kees van Dunkeren, der skal gå på en wire mellem de to bropyloner.

* EsbjergNetAvis.dk skriver, at Poul Nyrup Rasmussen stiller op som borgmester i Esbjerg. Han mener, at det er en fin måde at afrunde sin politiske karriere.

* M1 og Aalborg Zoo har lavet en Youtube-video, der beskriver deres nye samarbejde. Aalborg Zoo vil lade aber og gorillaer udføre kontorarbejde hos mobilselskabet M1, der håber at spare penge på abearbejde.

* DMI skriver, at en ny nedbørstype er blevet observeret i Danmark. Der er tale om den superfarlige superhagl.

SE BILLEDERNE: DE BEDSTE APRILSNARE GENNEM TIDEN

* P4 Fyn skriver, at søkøer nu skal bekæmpe algeforurening rundt om Fyn. Miljøministeriet vil iværksætte dette biologiske eksperiment, hvor søkøerne, der bliver sat i vandet, vil stå for oprydningen.

* Gaffa skriver, at Justin Biaber bliver æresborger i Herning efter sin koncert i aften. Det sker i et forsøg på at brande Herning som et sted for unge, siger borgmesteren Lars Krarup.

* Bolius skriver, at den engelske græsbille får mos til at forsvinde og gør din græsplæne grønnere. De foreslår alle danskere at købe 10 græsbiller pr. 50 m2 græsplæne.

* JV.dk skriver, at der nu kommer et nyt gebyr på email for at forhindre spam. Det kommer til at koste syv øre at sende en mail fra d. 1. juni.

* Bornholmerfærgen.dk skriver, at når deres nye katamaranfærge, 'Leonora Chrisitna', i maj måned sejler fra Australien til Bornholm, vil den være lastet med brunhalsede kænguruer. Der åbnes nemlig en kængurupark på solskinsøen!

* Star Tour skriver, at de bygger en kunstig flydeø med hotel. Den kan flyde frit rundt i Middelhavet fremdrevet af vandrevne jet-motorer. Hold da op.

* europamester.dk skriver, at Anja Andersen skal være med i den rumænske udgave af Vild med Dans, hvor hun skal danne par med en kvindelig danser.

* ghosthunting.dk skriver, at de efter 'en lang og sej kamp' endelig har fået adgang til Amalienborg for at undersøge palæerne for paranormal aktivitet

* P4 er så venlige at oplyse om, at der kl. 16 bliver byttet om på det varme og kolde vand i hanerne i København, fordi de gamle vandrør er tilkalkede.

SE BILLEDERNE: DE BEDSTE APRILSNARE GENNEM TIDEN

* Fredericia Avisen skriver, at borgmester Thomas Banke har taget initiativ til projektet 'Fredericias helte'. Hjemløse skal gøre rent i byen, og som tak får de en erindringsmønt med et motiv af borgmesteren på. De hjemløse, der nægter at deltage, mister deres sociale ydelser.

* bold.dk skriver, at Danmark får en ekstra plads i Champions League-kvalifikationen. UEFA har besluttet, at pladsen skal gå til årets pokalvinder.

* Se og Hør afslører, at flere medvirkende fra 'De unge mødre' skal være med i næste sæson af Paradise Hotel. Børnene vil ikke blive filmet - de ryger i stedet i en midlertidig børnehave nær hotellet i Mexico.

* iform.dk skriver, at der findes en ganske nem måde at tabe sig på. Man skal bare droppe frisøren i et år og lade håret gro, fortæller kilden Arne Haarlose, professor i ernæring ved Klippans Universitet, KU.

* Nyhavn.dk skriver, at der blevet fundet en såkaldt Twin-headed turtoise på Galapagos øerne. En skildpadde med to hoveder. Angiveligt fungerer hovederne som to forskellige individer.

* Komputer.dk skriver, at udviklingen af Windows er stoppet. Slut prut. Den seneste version, Windows 7, vil blive den sidste version nogensinde. Microsoft mener, at det alligevel umuligt kan gøres bedre.

* Gigtforeningen.dk skriver, at de flytter deres lokaler til Grønland. Det er simpelthen for dyrt at betale husleje i Danmark, og de 47 ansatte og deres familier har sagt ja til at flytte.

* Venstre har været på besøg på Fort Bragg-basen. Den tophemmelige militærbase er bygget under indlandsisen på Grønland, og det er første gang, at danske politikere har set den med egne øjne.

* Historienet.dk skriver, at indianerne faktisk fandt Europa, før europæerne fandt Amerika. Nu gør de krav på store dele af Spanien.

* DFDS Seaways skriver, at de for at spare på brændstoffet appellerer til børn og voksne om ikke at bevæge sig for meget på deres skibe, da det skaber vibrationer i vandet. Desuden koster det nu 13 kroner ekstra at få sin bøf gennemstegt.

* PCWorld.dk skriver, at de fleste nye fladskærme har en fejl, der får dem til at gå i sort inden for et år. Formegentlig rammes de fleste i 2012, og der vil ingen garanti være.

* Odense Kommune skriver, at de vil afskaffe det bløde 'd' i Odense. Byen skal altså fremover hedde Oense. Tiltaget skal skærpe den lokale og internationale profil.

* Version2 skriver, at det nu bliver muligt at designe sit eget NemID-kort. Tiltaget kommer som en charmeoffensiv, efter den hårde kritik NemID har fået i medierne. Du vil kunne få billeder på dit kort og selv vælge farven.

* Kommunen skriver, at Aarhus overvejer asyl til Muammar Gaddafi. Han kan få en fire-værelseslejlighed på Viborgvej ved Den Gamle By, hvis det til gengæld betyder, at konflikten i Libyen stopper.

HVAD SYNES DU OM ÅRETS APRILSNARRE - OG OM APRILSNAR I DET HELE TAGET? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR.