Udfordringerne står i kø for de ni live-deltagere, der i aften går på scenen i DR-byen for første gang. bt.dk har talt med dem alle. Læs dagen igennem, hvad de frygter mest, og om de selv synes, de har X Factor
Annelouise er akademiker og business-woman i eget firma, men brænder for musikken. Nu er hun lidt nervøs for, om det er den rigtige sang, hun og Blachman har valgt.
Hvorfor har du x-faktor?
Jeg tror ikke rigtig, at jeg er klar over, om jeg havde det eller har det. Det er jo bare at gøre det, man virkelig har en passion for.
Hvad er skrækscenariet?
Der er selvfølgelig det åbenlyse: At jeg ryger hjem. Den sang, jeg skal synge, har noget rytmisk, som er lidt svært. Så det ville være ærgerligt, hvis man kommer til at snuble over det og kommer ind for sent.
ANNELOUISE, 32, KØBENHAVN, synger: 'Igen og Igen og ...' ( Nephew).