De danske VM-drenge er klar til 1/8-finalen. Men hvordan har de hver især klaret sig hidtil i turneringen. B.T. gør status efter et blandet gruppespil med hjælp fra et klenodie i dansk roligan-kultur, klaphatten.

Kip I bare med de mange klaphatte. Tre VM-modstandere kunne ikke passere den blonde fyr i det danske mål i åbent spil. Australien gjorde det på straffe.

Når landstræneren i en presset kamp dropper en udskiftning, fordi Simon Kjær havde risiko for at blive skadet, siger det alt om hans betydning og VM hidtil.

Mod Australien stod han imod og var en af de brandmænd, man allerhelst vil have ved sin side. Blev rykket frem på midten mod Frankrig og udførte igen sine opgaver.

Gjorde en glimrende figur, da han gik ind fra start i midterforsvaret mod Frankrig. Konsekvent , kynisk og vågen i sit spil. Ham kan Hareide være helt tryg ved.

Det er sådan lidt alt eller intet i øjeblikket for Dalsgaard. Kan se helt tabt ud, når modstanderne spiller den uden om ham, men så kan han i momentet efter blomstre.

Det har været mere nedstryger end strygerkvartet. Modstandere skulle skæres over, men backen har haft sine problemer. Savner helt sikkert opbakning fra Sisto.

Det er for vildt at være tilbage med to brækkede ribben og en punkteret lunge. Og man har bare en lille fornemmelse af, at den udskældte midtbanemand er savnet på det danske hold.

Brandkamp mod Frankrig! Midtbanens evigt tacklende motor blev tydeligt begrænset af William Kvists exit, men med ’AC’ bag sig kom han igen til sin ret.

Danske fans havde håbet på, at han skulle spille i stedet for Kvist. Men der er forskel på ønsker og behov. Schöne løsgiver ikke sine medspillere, som Kvist og 'AC' har gjort det.

Forventningerne er enorme. Indrømmet. Men Eriksen er Danmarks troldmand, og så skal der vises mere magi.  Selvom et mål og en assist er godkendt, mangler han som boldmagnet.

To straffespark begået af en angriber lidt for iøjnefaldende. Fremragende første kamp med en afførende scoring - usynlig i kamp to.

Der er krummer i den mand! Der brænder en ild i Braithwaite, der på sammenbidt manér vil gøre alt for at vise sig frem. Og ofte lykkes udfordringerne.

Sisto er sidst! Det har bestemt ikke været godt for den udskældte kantspiller. Når han udfordrer er det fra ufarlige positioner – og ofte uden succes.

Det var en populær indskiftning, da FCK-stjernen fik sine første 30 minutter mod Frankrig. Og Fischer gjorde det godt. Der bør vente mere spilletid.

Han har løbet som en hest, men han har intet fået ud af anstrengelserne. Det er derfor logisk, han nu ser ud til at have mistet pladsen i front.

Den store angriber greb chancen mod Frankrig med en dynamisk indsats. Han var måske ikke livsfarlig i boksen, men ude på banen var han et bæst.

Lukas Lerager og Kasper Dolberg har begge fået under en halv times spilletid og har dermed spillet for lidt til, at det vil være fair at give dem en bedømmelse.