Før weekenden gik der rygter om, at Eagles Of Death Metal ville returnere til Paris allerede i går søndag for at optræde med U2. Dette blev senere dementeret af U2, som i stedet fik besøg af Patti Smith ved den første af deres to koncerter i byen. I aften kom det amerikanske band dog på scenen igen for første gang siden terrorangrebet, som kostede 89 koncertgæster livet fredag den 13. november.

»De blev frataget deres scene, så vi bestemte os for at give dem vores, sagde Bono, da han bød bandet velkommen på scenen i AccorHotels Arena.«

Ifølge Consequence Of Sound spillede de to grupper Patti Smiths 'People Have The Power' sammen, før scenen blev overladt til Eagles Of Death Metal, som fremførte deres sang 'I Love You All The Time' – en sang, de også har udtrykt ønske om, at andre bands skal fortolke og donere indtægterne fra til de efterladte og overlevende efter terrorangrebet på konsertstedet Bataclan.

Her kan du se publikumsoptagelser fra koncerten:

Koncerten blev filmet i sin helhed af HBO.

Af Tord Litleskare/GAFFA