Flere eksperter har sået tvivl om, hvorvidt Esben Lunde Larsen har snydt i sin ph.d.-afhandling om Grundtvig ved at plagiere konkrete afsnit. Og det var hvorvidt ministeren for uddannelse og forskning har snydt sig gennem sin uddannelse.

BiTE kan nu afsløre, at det muligvis ikke er den eneste plagiatsag, man kan hæfte uddannelsesministeren op på. Faktisk har han muligvis plagieret noget langt værre. Carl Holst.

Der er noget, der tyder på, at Esben Lunde Larsen plagierer den lidt forfejlede forsvarstaktik, som den udstødte partifælle og afgående forsvarsminister Carl Holst, har gjort brug af det seneste halve år. Og Carl Holsts nuværende situation taget i betragtning, så er det måske ikke den bedste taktik.

Det var særligt ordlyden i det Facebook-opslag, som Esben Lunde Larsen forleden lagde op på sin side, der var lidt for bekendt. Han skriver følgende:

Esben Lunde Larsen virker altså tilsyneladende glad for, at nogen har fattet interesse for hans Ph.D – også selvom det tydeligvis ikke har noget at gøre med selve indholdet af opgaven. Ja, han mener ligefrem, at det er glædeligt.

Og det var fuldstændig samme reaktion, vi fik fra Venstres sorte får eller (host, host) Carl Holst, da han for nyligt blev politianmeldt. Det lød helt nøjagtigt således til DR.

»Jeg er glad for, at det nu er op til politiet at sætte punktum for denne sag. De er nemlig forpligtet til at undersøge alle sider af sagen.«

Og han tilføjer til DR.

»Uanset udfaldet af politiet udfald vil jeg godt slå fast, at jeg aldrig har haft en intention om at bruge regionens ressourcer til min valgkamp.«

Udover den meget positive og rolige attitude de begge lægger for dagen, så udtrykker de begge umotiveret glæde for den interesse, som henholdsvis politiet og bedømmelsesudvalget på Københavns Universitet viser for deres gøren og laden. Noget interesse er bedre end ingen interesse, synes mantraet at være. Det er bare skønt, når nogen minutiøst gennemgår det, du laver, efter mistanke om at du har gjort noget forkert.

Slutteligt erklærer de sig begge uperfekte mennesker. De har altså ikke bevidst gjort noget galt, men skulle nogen sige, at de har – så var det under alle omstændigheder ikke intentionen.

Det er med andre ord kun et spørgsmål om tid, før Carl Holst anmelder Esben Lunde Larsen for at kopierer hans krisehåndteringsstrategi ned til alle detaljer. Det kan da heller ikke udelukkes, at den ekstremt optimistiske Carl Holst simpelthen tager det som et decideret kompliment og en anerkendelse fra partifællen. Noget tyder på, at han godt kunne bruge nogle venner i Venstre.

Slutteligt får du lige endnu et eksempel på Carl Holsts fantastiske medietække.