Hvis du er en dedikeret håndboldfan, sad du garanteret klinet til skærmen søndag aften, da Danmark slog Spanien og kom et skridt tættere på en semifinale.

Du har garanteret råbt af skærmen, da Lasse Svan ramte stolpen et par minutter inden halvleg, og du har sandsynligvis også følt, at du faktisk havde en meget bedre taktik end landstræner Gudmundur Gudmundsson.

Men når dine venner vrænger en smule på næsen, fordi de synes, du går lige en tand for meget op i ‘det der håndbold, som ikke engang er en sport’, så bare husk, at der sidder mange som dig på den anden side af deres skærme. Det fællesskab hylder vi her ved at give dig 11 faser alle håndboldfans går igennem i løbet af en slutrunde.

1. Den spændte fase
Et par dage inden slutrunden går i gang, har du en prikkende fornemmelse i kroppen. Du glæder dig. Du kan ikke vente mere. Du læser alt om Mikkel Hansen på nettet for at slå ventetiden ihjel.

2. Planlægningsfasen
Du er en rutineret håndboldfan, og derfor har du naturligvis plottet alle Danmarks kampe ind i din kalender og sørget for, at de dage er fredet. Din søster blev godt nok lidt skuffet, da du sagde, at du ikke kunne komme til hendes bryllup, men alt er som bekendt en prioritering.

3. Selektionsfasen
Af samme grund har du skåret en håndfuld venner fra i januar. Det drejer sig om dem, der ikke forstår håndbold og synes, det er åndssvagt. Du har simpelthen ikke plads til den slags negativitet i dit liv under en vigtig slutrunde. Du har meddelt dem, at I kan ses igen i februar.

4. Ekspertfasen
Som slutrunden går i gang har diverse eksperter altid deres syn på, hvem der vinder, hvem der bliver de stærke og svage, og ikke mindst Mikkel Hansens form. Du ser og læser naturligvis troligt med, men sørger også for at give dit netværk din egen analyse af slutrunden. Ham Bent Nyegaard fra TV 2 ved jo ikke alting. Du laver en god, lang statusopdatering på Facebook, for ligesom at sparke slutrunden godt i gang.


5. Råbefasen
Et fast element under hver eneste af Danmarks kampe, er, når du råber af skærmen. Enten, fordi du skriger: »JAAAAAAA« efter hver scoring, eller råber: »FORHELVEDE«, ved hver afbrænder og/eller når modstanderen scorer. Derudover råber du velmenende råd til spillerne, såsom: »SE NU FLØJEN, HAN ER HELT FRI!« Du føler, du kunne være en udmærket kommentator.


6. Hvad-sker-der-med-håret-fasen
Hår i rigelige mængder, specielt i ansigtet, har i længere tid været et modefænomen. Et fænomen, der naturligvis også har nået håndboldbanen. Og selvom du holder meget af hele landsholdet og synes, Jesper Nøddesbo er en virkelig pæn mand, så undrer du dig altså over, hvorfor han skal have den hagesmæk af et skæg. Og hvorfor Mikkel Hansen skal have så langt hår. Det må da i grunden også være til besvær, når man dyrker så meget sport?

7. Den overoptimistiske fase
Danmark vinder sin første kamp, og du opfinder din helt egen form for stammedans i sofaen, inden du bestiller en klaphat på nettet og synger: »OG DET VAR DAAAANMARK« resten af aftenen. Det er jo heller ikke så underligt, at vi er gode. Det ér jo trods alt også os, der opfandt sporten, fortæller du stolt alle. Også dem, der ikke gider høre på det. Du føler dig overbevist om, at Danmark vinder den her slutrunde...

8. Den ekstremt pessimistiske fase
… Lige indtil Danmark kommer bagud i første halvleg, og du mister troen på verden, menneskeheden og livet generelt. En af dine venner siger: »Jamen hvis de ikke spiller bedre, har de heller ikke fortjent at vinde,« og du bliver så vred, at du ikke engang orker at svare. Du sletter bare vedkommende på Facebook.


9. Ekspertfasen vol. 2
Men Danmark kommer mere bagud, forsøger du at gøre dit til, at tingene vender. Det gør du ved at råbe af træneren, spillerne og fortælle dem allesammen, hvem de skal spille. Du forstår simpelthen ikke, at Mikkel Hansen ikke går mere direkte på mål. Og hvorfor brænder Anders Eggert? EGGERT BRÆNDER ALDRIG.


10. Den nationalromantiske euforiske fase
Lykkens gud tilsmiler heldigvis håndboldherrerne, det hele vender (som det altid gør), og Danmark får en hæderlig placering (som er alt mellem femte- og førstepladsen). Du begynder næsten at græde, da sejren er i hus og husker, hvor meget du elsker dit land, de rød-hvide farver og nationalsangen (som du dog kun kan første vers af). Du glæder dig over, at du troede på det hele vejen i modsætning til alle de negative såkaldte ‘fans’.

11. Den fuldkommen tomme fase
Da det hele er overstået, og du har set TV 2’s seks timers live-dækning til ende, føler du dig helt tom indeni. Hvad skal du nu få tiden til at gå med? Hvordan skal du nå få det adrenalinkick? Og hvorfor er der så lang tid til, at det igen er januar, og der er en ny slutrunde?