For skuespilleren Robert Hansen har livet budt på opture, men bestemt også nedture. Men i 2007 vandt han Vild med dans, og siden er det stort siden kun gået fremad for 'Vildbassen'. I oktober lander hvidovredrengen dog sit livs største skalp. Der bliver han far.

- Min kæreste, Pernille, skal føde ved kejsersnit den 15. oktober. Det bliver stort, siger han.

At det lige præcis er den dato, er ikke nogen tilfældighed.

- Jeg spiller med i "Den eneste ene" i Musikhuset i Aarhus. Men den dag har jeg fri, så jeg er hjemme, siger han og afslører, at datoen er valgt derefter.

- Pernille har haft min spillerplan med på hospitalet, griner han. De vordende forældre er helt klar over, hvilket køn der venter.

- Vi skal have en lille søn. Han skal hedde Herman, opkaldt efter min farfar, som jeg aldrig rigtig selv har mødt, siger charmetrolden.

Efter fødslen skal farmand spille yderlige 14 dage i Aarhus. Men han håber ikke, at det betyder, at far, mor og barn ikke får hinanden at se.

- Jeg håber, at de kan flytte over til mig. Så kan vi hygge på hotellet, siger han.

Robert Hansen

Selvom det er fem år siden Robert Hansen kunne hæve Vild med dans-pokalen og kalde sig vinder af dansekonkurrencen, så trække dansen stadig i ham, når han, som han var fredag aften, er tilbage i dansestudierne på Amager.

- Det var en super fed oplevelse at være med i Vild med dans, så selvfølgelig trækker det i mig, når jeg er her, lød det fra den dansechampen.