Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Nytårsdag var stranden i Kvænes på den norske vestkyst, pludselig dækket af døde sild. Ingen ved hvorfor.

Der lugter helt usædvanligt dårligt på stranden i Kvænes i Troms Kommune på den norske vestkyst.

Nærmere betegnet som når et sted mellem 10 og 20 tons sild er godt i gang med at forrådne.

Jan Petter Jørgensen valgte i går formiddag selv at besigtige det besynderlige naturfænomen sammen med sin Jack Russel Terrier.

- Folk der har boet her i mange år fortæller, at noget lignende skete en gang i 80'erne. Ingen ved hvorfor, men mange heromkring gætter på, at det kan have noget med elven at gøre, spekulerer den 44-årige nordmand overfor den norske avis Dagbladet.



Massedød i dyrenes verden


En stor elv løber ud i Nordsøen ikke langt fra, hvor sildene har lidt den mystiske massedød.En af mange teorier er, at sildene i forbindelse med et tidevandsskift er blevet fanget i ferskvandet fra elven og simpelthen er blevet kvalt.

Måske holder teorien - måske ikke.

Sagkundskaben i form af marineforsker Jens Christian Holst fra Havforskningsinstituttet i Bergen har i hvert fald ikke nogen skudsikker forklaring.

- Måske er fiskene simpelthen blevet skyllet op på stranden af den storm, der rasede hen over nytår. Men vi ved det ikke endnu. Jeg håber, at én af de lokale har samlet en fisk op og frosset den ned, mens de endnu var friske, så vi kan analysere den, siger han.

- Vi vil gerne sikre os, at de ikke er døde af sygdom, siger han til Dagbladet.no.

Andre læser også