Den allersidste dans - før vi går hjem. Dette refrain regner en af bookmakerne med, at Soffie Dalsgaard og Nikolaj Christensen kan gøre til deres i aften. Tror man på, at dansen slutter for de to i aftenens udgave af "Vild Med Dans", så får man pengene 1,80 gange igen hos Scandic Bookmakers.

Marianne Eihilt og Ole Olsen er næste par på listen. Her får man pengene tre gange igen, hvis speedway-kongen og hans partner sætter deltagelsen over styr.

Det er der mange på bt.dk, der tror. Hele 78 procent af de stemmer, der var afgivet ved frokosttid fredag, regner med, at de to må forlade programmet efter aftenens udsendelse.

Vil man tjene mange penge hos bookmakeren skal man sætte dem på Anna David/René Christensen, som giver 20 gange pengene, eller Viktoria Franova/Simon Mathew, som giver 18 gange pengene, hvis de skulle ryge ud denne fredag.

piquet@bt.dk