Et kamera fra New Yorks politi fangede nedskydningen af 18-årige Tyquan Sewall, da han var på vej ind på burgerrestauranten McDonald’s.

Her blev Tyquan Sewall brutalt skudt ned, da han tirsdag omkring kl. 15 lokal tid var på vej ind på McDonald’s restauranten på Nostrand Avenue i bydelen Brooklyn.

Her vandrer mange mennesker forbi den verdensomspændende burgerkæde, men flere opholder sig kortvarigt i døren ind til restauranten. Da 18-årige Tyquan Sewall – i sin hvide undertrøje – nærmer sig døren, stormer en anden mand i en rød trøje ud og skyder ham flere gange.

Gerningsmanden stikker sammen med sine medgerningsmænd af igennem bagdøren på McDonald’s.

Skudofferet, Tyquan Sewall, er en kendt kriminel og er blevet anholdt hele fem gang, skriver New York Post.
Ifølge hjemmesiden er han blevet ramt i maven, venstre ben og lysken. Han er indlagt på Kings County Hospital, og hans tilstand er kritisk.

Du kan se videoen fra NYPD’s overvågningskamera øverst i artiklen. Vi advarer mod meget stærke billeder.