En 25-årig britisk mand har mistet livet under en ferie i Grækenland.
Dødsfaldet skete i området Vouliagmeni, 20 kilometer fra Athen, i forbindelse med en dykkertur.
Det skriver det britiske medie Metro.
Under vandet mistede den 25-årig brite bevidstheden. Hurtigt blev der slået alarm, og manden blev hastet til hospitalet. Han afgik ved døden umiddelbart efter ankomst, skriver mediet.
En obduktion skal senere fastslå den endelige dødsårsag.
To personer skulle efterfølgende være blevet anholdt i sagen – en 46-årig dykkerinstruktør og hans 37-årige assistent.
Derudover er dykkerudstyret blevet konfiskeret som led i den igangværende efterforskning.
Vouliagmeni-området er kendt turiststed, hvor adskillige dykker for at opleve dyrelivet og de skibsvrag, man kan dykke ned til.