Mindst 12 mennesker har mistet livet som følge af dehydrering og udmattelse ved et trafikknudepunkt i den indonesiske by Brebes.

Det skriver blandt andre BBC, efter at en talsmand fra de indonesiske myndigheder fredag har udtalt sig om dødsfaldene, der angiveligt er sket mellem søndag og tirsdag.

Dødsfaldene er sket som følge af et massivt trafikknudepunkt i byen Brebes på den indonesiske ø Java, der grundet byggeri i området har skabt trafikalt kaos med op til flere timers kødannelse til følge.

Det trafikale knudepunkt er blevet forstærket af, at store dele af befolkningen i den seneste uge har kørt området tyndt for at komme hjem til deres familier for at markere afslutningen på Ramadanen.

En embedsmand fra de indonesiske myndigheder oplyser, at ofrene hovedsageligt består af ældre mennesker, der formentlig er døde af at opholde sig i deres varme biler langs trafikknudepunktet, der ifølge BBC strækker sig mere end 20 kilometer. Et lille barn har desuden mistet livet ved at indånde udstødningsgasser.

Artiklen fortsætter under billedet.

Temperaturerne i byen Brebes, hvor trafikknudepunktet fandt sted, har været omkring 30 grader celsius hele ugen.
Temperaturerne i byen Brebes, hvor trafikknudepunktet fandt sted, har været omkring 30 grader celsius hele ugen. Foto: ATUL
Vis mere

Ifølge en talsmand fra det indonesiske transportministerium er der fortsat ikke fundet en løsning på de trafikale udfordringer på vejene i byen Brebes. De indonesiske myndigheder har dog oprettet en hotline for strandede bilister, der har brug for akut medicinsk behandling. Det er dog uklart, hvordan hjælpen skal kunne nå frem til dem, der har brug for det.

Det indonesiske sundhedsministerium appellerer imidlertid til, at folk, der planlægger en længere biltur, bør hvile undervejs og tage de nødvendige forholdsregler.