Der er varme følelser mellem Danmark og Californien.
Ikke kun har 269.000 mennesker skrevet under på en satirisk underskriftsindsamling, der ønsker at Danmark skal købe den amerikanske delstat, nu skriver en stor californisk avis også, at ideen måske ikke er helt hen i vejret.
I en klumme med titlen 'At sælge Californien til Danmark er ikke den skøreste idé', filosoferer skribenten over de gensidige goder ved et dansk opkøb af Californien.
Den store avis Los Angeles Times lægger spalter til klummen.
Skribenten noterer sig blandt andet, at Californiens borgere ville kunne nyde godt af den danske velfærdsstat, hvis et køb skulle blive effektueret.
Og så kunne danskerne til gengæld få glæde af seværdigheder som Yosemite, Hollywood, Redwood-skovene og Venice Beach.
Klummen kommer i kølvandet på Donald Trumps udtalte interesse for Grønland.
Følg med i B.T.s liveblog om verden, der er i forandring efter Trumps indsættelse HER.