Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Ifølge norsk politi var det to mænd i 50'erne og 60'erne, som blev dræbt natten til lørdag.

Det skriver det norske dagblad VG.

Mændene blev skudt i et masseskyderi, der var rettet mod to barer i Oslo.

21 blev såret og ti af dem alvorligt.

Politiet arbejder fortsat på at klarlægge omfanget af skaderne hos de sårede, fremgår det af pressemeddelelsen.

Kun fire minutter efter de første skød lød, anholdt politiet en formodet gerningsmand.

Der er tale om den 42-årige Zaniar Matapour, der er født i Iran, men som flygtede til Norge som barn sammen med sine forældre.

Han blev lørdag forhørt af politiet, men afbrød ifølge NKR afhøringen, fordi han frygtede, at politiet ville manipulere hans udtalelser.

Politiet sikrer området efter skyderiet natten til lørdag. (Photo by Javad PARSA / NTB / AFP) / Norway OUT
Politiet sikrer området efter skyderiet natten til lørdag. (Photo by Javad PARSA / NTB / AFP) / Norway OUT Foto: JAVAD PARSA
Vis mere

»Han er ikke blevet foreholdt sigtelsen af politiet eller blevet bedt om at tage stilling. Det vil ske i forbindelse med eventuelt fortsatte forhør,« siger forsvareren John Christian Elden.

Ifølge den norske politianklager Børge Enoksen vil han formentlig blive fremstillet for en dommer mandag med et krav om varetægtsfængsling.

Den norske efterretningstjeneste PST betragter skyderiet som en ekstrem islamistisk terrorhandling, og lørdag eftermiddag blev der frigivet flere oplysninger om den mistænkte gerningsmand.

Han siger samtidig, at politiet har besluttet, at der skal gennemføres en såkaldt juridisk observation. Det skal afgøre, om han er tilregnelig eller ej.

Zaniar Matapour er tidligere dømt for grov vold og opbevaring af narkotika.

Han har også været sigtet for drabsforsøg.

»Gerningspersonen har en lang historik med vold og trusler,« udtalte fungerende PST-chef Roger Berg på en pressekonference lørdag, der også gjorde det klart, at manden var kendt af politiet for at have radikale holdninger.

Roger Berg siger til VG, at det er IS, som den formodede drabsmand har sympatiseret med.

Den norske efterretningstjeneste har på pressemødet også udtalt, at de har afholdt samtaler med den formodede gerningsmand i maj i år. Altså kort før angrebet.

Men ifølge efterretningstjenesten var der ikke noget, som indikerede, at han havde voldelige intentioner.

Andre læser også