Vi risikerer et kapløb om at komme først, siger sikkerhedsforsker Ole Wæver om konflikten mellem Nordkorea og USA. Han ser dog ingen tegn på militær mobilisering i konflikten, der ikke er, som internationale kriser er flest.
Normalt bruger atommagter ikke deres atomvåben. Og normalt er risikoen for, at en storpolitisk konflikt løber løbsk, ikke særligt stor.
Men krisen mellem USA og Nordkorea er ikke normal.
»Lige netop i denne krise er der en reel risiko for, at det kan løbe ud af kontrol,« siger sikkerhedsforsker Ole Wæver, der er professor i International Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
I denne uge har de verbale udgydelser mellem de to lande nået nye højder - eller lavpunkter. Den nordkoreanske udenrigsminister Ri Yong-ho har udtalt, at USA har erklæret hans land krig. I samme åndedrag understregede han, at Nordkorea forbeholdt sig ret til at skyde amerikanske militærfly ned - også selv om de ikke overflyver nordkoreansk territorium. Amerikanske militærfly fløj lørdag over østkysten af Nordkorea – dog i internationalt luftrum, og internationale iagttagere siger til Berlingske, at det er umuligt at forudse, hvad der nu sker.
Ole Wæver er enig i, at den nuværende konflikt ikke arter sig, som storkonflikter oftest gør, hvor to ligeværdige parter har lige meget at tabe. Det skyldes blandt andet, at magtforholdet mellem stormagten USA og det forarmede Nordkorea er meget skævt, mens den politiske retorik til gengæld er kørt voldsomt op.
»Det gør, at vi kan risikere et kapløb om at slå først, fordi fordelen ved at komme først er meget stor, og risikoen ved at komme sidst er tilsvarende stor. Hvis man kommer i den situation, hvor man indser, at det ikke kan ende godt, og man konkluderer, at der bliver krig lige meget hvad, så bliver næste spørgsmål: Hvem skal så have fordelen af at komme først? Derfor er det en usædvanlig farlig situation,« siger Ole Wæver.
Det er ikke lige om hjørnet, men...
»Den situation begynder desværre at komme nærmere. Parterne sender signaler, der indikerer, at de har opgivet håbet om, at det vil ende fredeligt,« siger Ole Wæver.
Selv om vrede tweets og ophidsede beskyldninger fyger gennem luften, ser Ole Wæver dog ingen tegn på militær mobilisering, som kunne indikere, at et angreb er nært forestående.
»Den politiske retorik er kørt meget højt op, men jeg vil ikke malen fanden på væggen, for de militære forberedelser er der heldigvis ikke endnu. Amerikanerne har ikke omdirigeret deres flåde eller har linet krydsermisiler og bombefly op. Hvis de gjorde det, ville vi balancere på en knivsæg, og der er vi ikke endnu,« siger han.
Hvilken fordel ser Nordkorea i at optrappe konflikten?
»Det er lidt af et paradoks, for på den ene side er Nordkorea enormt svag, på den anden side har de både atomprogram og langtrækkende misiler, som er helt ude af proportioner i forhold til, hvad de i øvrigt kan. Men de har en interesse i at få os til at koncentrere os om deres styrke - deres misiler og atomvåben, og derfor skruer de dramaet en tak op.«
Hvorfor har USA involveret sig i konflikten?
»Det er mere mærkeligt. Det virker ugennemtænkt, og det er måske udtryk for, at vi har en administration i USA, som ikke rigtig er på plads endnu. I virkeligheden har amerikanerne ingen interesse i at ende i denne situation. De burde beslutte sig til enten at sige, at de kan leve med Nordkoreas provokationer og inddæmme dem, eller også skulle de have en strategi for virkelig at gøre noget ved dem. Nu har de skruet op for konflikten uden rigtig at have en strategi. Det er uprofessionelt af en supermagt,« fastslår Ole Wæver.
