Lige meget hvor han gik hen, gik de med. Lige meget hvad, han havde planer om, skulle de godkende det.
Kunstneren Lars Vilks, der søndag eftermiddag døde i en voldsom trafikulykke på den svenske E4 motorvej, levede et indskrænket og kontrolleret liv.
24 timer i døgnet blev han mandsopdækket. Betragtet, overvåget, fulgt af et par betjente, der i statens tjeneste skulle sikre hans liv.
I et netop offentliggjort interview – optaget før, men bragt efter Lars Vilks død – sætter kunstneren ord på det 'fængsel', han opfattede den omfattende politibeskyttelse som.
I interviewet, som er bragt i podcasten 'Trygghetspodden', kritiserer Vilks især politiets beskyttelse den seneste tid.
Især mener kunstneren, at hans privatliv og herunder hans kærlighedsliv har lidt kraftigt under beskyttelsen.
»Jeg kan jo lave mange ting. Vil jeg eksempelvis køre op til dig og deltage i din podcast, kan jeg gøre det. Men vil jeg gerne køre en tur med min livsledersagerske, så kan det ikke lade sig gøre. Så siger man, at det er et sikkerhedsspørgsmål,« lyder det fra Lars Vilks, der tilføjer:
»Det bliver meget mærkeligt, når man skal bestemme over, hvad, jeg anser, er mine interesser.«
I det voldsomme trafikuheld, der søndag kostede Lars Vilks livet, døde også to betjente, der passede på ham.
Af fortsat ukendte årsager kørte bilen med kunstneren og de to sikkerhedsvagter over i den modsatte vejbane, hvor de kolliderede med en lastbil.
Årsagen til ulykken bliver nu gransket.
Årsagen til Lars Vilks' mandsopdækning af politiet skyldtes, at han i 2007 i islamistiske kredse fik hængt en dødsdom over hovedet. Det skete i kølvandet på Muhammedkrisen, hvor han udgav en tegning af profeten afbilledet som en hund.
Lars Vilks menes at have været Omar El-Husseins mål, da han 14. februar 2015 åbnede ild mod kulturhuset Krudttønden. Lars Vilks var indbudt til et debatmøde om ytringsfrihed og blasfemi.
