Kan man virkelig indføre en lov, der for evigt forbyder migranter, der med livet som indsats har krydset Den Engelske Kanal i håbet om et bedre liv, at opholde sig i Storbritannien?

Ja, synes svaret fra Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, at være.

»Illegal migration er ikke fair mod de britiske skatteydere, det er ikke fair over for dem, der kommer her på lovlig vis, og det er ikke i orden, at kriminelle bander skal kunne fortsætte med at lave penge på denne umoralske måde,« siger premierminister Rishi Sunak til Mail on Sunday.

I et lovforslag, der ventes præsenteret i parlamentet tirsdag, vil regeringen igangsætte en kontroversiel praksis, der betyder, at migranter, der krydser kanalen i små både, for evigt vil blive udelukket fra Storbritannien.

Den britiske premierminister, Rishi Sunak, har lovet at løse det mangeårige problem med migranter, der ulovligt krydser Den Engelske Kanal.
Den britiske premierminister, Rishi Sunak, har lovet at løse det mangeårige problem med migranter, der ulovligt krydser Den Engelske Kanal. Foto: Tolga Akmen
Vis mere

»Jeg er stålsat på at levere på mit løfte om at stoppe bådene. Tag ikke fejl. Hvis man kommer her illegalt, så vil man ikke få lov at blive,« siger Sunak.

Sidste år ankom mere end 45.000 migranter til England på små både fra Frankrig over Den Engelske Kanal. Den konservative regering har de sidste 13 år lovet at gøre noget ved problemet, men hvert år kommer der bare flere migranter.

Ligesom Danmark har Storbritannien allieret sig med Rwanda for at oprette fjern-behandlingscentre der. Men endnu er ikke en eneste migrant blevet fløjet til det afrikanske land, og migrantstrømmen fortsætter.

Migranter, der samles op af de britiske myndigheder skal fremover iølfge lovforslaget for evigt forhindres i at kunne bo i landet
Migranter, der samles op af de britiske myndigheder skal fremover iølfge lovforslaget for evigt forhindres i at kunne bo i landet Foto: BEN STANSALL
Vis mere

Både juridiske eksperter, nødhjælpsorganisationer og den politiske opposition harcelerer over den konservative regerings nyeste tiltag.

»Jeg tror, vi skal være meget forsigtige, når det gælder international lov. Jeg tror, vi løber ind i problemer. Hvad sker der det øjeblik, det er en afghaner, der er flygtet fra Taleban? Og lad os antage, at denne afghaner måske ovenikøbet har hjulpet det britiske militær i Afghanistan, måske som tolk. Hvad så?« spørger Labours leder, Keir Starmer, på LBC-radio.

Gode råd har været mere end dyre for Storbritanniens regeringer i mange år, når det gælder håndteringen af migrantkrisen, og Rishi Sunak har lovet at blive premierministeren, der fikser problemet. Men hverken tidshorisonten eller erfaringerne fra tidligere planer er med ham.

B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg skriver om et nyt britisk lovforslag om at forbyde illegale migranter, der krydser Den Engelske Kanal, adgang til landet for evigt. 
B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg skriver om et nyt britisk lovforslag om at forbyde illegale migranter, der krydser Den Engelske Kanal, adgang til landet for evigt. 
Vis mere

»Ubrugbar lovgivning vil ikke stoppe bådene i at komme og vil i stedet resultere i, at titusindvis af mennesker bliver spærret inde. Det vil desuden medføre endnu flere udgifter til staten. Man vil i effekt gøre mange flygtninge til kriminelle, fordi de søger hjælp,« siger Enver Solomon fra The Refugee Council til BBC.

Den kontroversielle lov om at videresende migranter til Rwanda blev for nylig kendt lovlig af den britiske højesteret, og Rishi Sunaks regering fastholder, at Rwanda stadig er en del af løsningen.

»Der er brug for en række tiltag for at stoppe både illegal indvandring og menneskesmugling via Den Engelske Kanal,« siger den britiske minister Richard Heaton-Harris til BBC Sunday.