De har ikke startet på massevaccinationen endnu. Deres testkapacitet er stærkt begrænset. I Nordkorea ser det ud til, at infektionen med coronavirus er kommet noget bag på dem.

I hvert fald bliver det svært at anslå, hvor mange mennesker der i virkeligheden er ramt af pandemien, og hvor hurtigt den spreder sig i det nordkoreanske samfund.

Den mangelfulde respons på pandemien har fået Nordkoreas leder, Kim Jong-un, til at skælde ud på lederne i sundhedsvæsenet. Det skriver Sky News.

Mens de diskuterer pandemien, ryger Kim Jong-un løs på en cigaret. Den vane er svær at stoppe, for den nordkoreanske leder.

De er i gang med at desinficere stationen i hovedstaden Pyongyang.
De er i gang med at desinficere stationen i hovedstaden Pyongyang. Foto: AFP PHOTO / KCNA VIA KNS
Vis mere

I sidste uge indrømmede styret i Pyongyang for første gang, at landet var blevet ramt af sygdommen.

Nordkorea har rapporteret 1,72 millioner patienter med febersymptomer. Tallene stammer fra tirsdag aften, og de inkluderer 62 døde.

Nu beskylder Kim Jong-un regeringsmedlemmer for ineffektivitet. Det skriver det statslige nyhedsbureau KCNA.

Under et politibureaumøde i det regerende Arbejderparti tirsdag sagde Kim, at »den manglende viden i statsapparatet til at klare krisen, har øget kompleksiteten og gjort det sværere at bekæmpe pandemien«.

Kim Jong-un taler – med en cigaret i hånden – ved Arbejderpartiets politibureaumøde tirsdag den 17. maj 2022.
Kim Jong-un taler – med en cigaret i hånden – ved Arbejderpartiets politibureaumøde tirsdag den 17. maj 2022. Foto: AFP PHOTO / KCNA VIA KNS
Vis mere

Han blev også filmet rygende på en cigaret, mens han beklagede sig til de forsamlede ved mødet.

Han sagde dog også, at situationen var ved at tage en fornuftig vending, selv om antallet af sager og dødsfald var for opadgående. Ifølge statsmedierne diskuterede medlemmerne, at »de fortsat har en god chance i indsatsen mod epidemien«.

Nordkorea presser nu på for bedre at kunne håndtere indsamlingen, transporten og testningen af de prøver, personerne med feber har givet. Der arbejdes også på at lave karantænefaciliteter.

Det meldes også fra Pyongyang, at landet begynder at udvikle og senere producere medicin, der er effektiv mod den farlige virusinfektion.

Indbyggere i hovedstaden Pyongyang bliver tjekket for covid-19.
Indbyggere i hovedstaden Pyongyang bliver tjekket for covid-19. Foto: AFP PHOTO / KCNA VIA KNS
Vis mere

I tilfælde af et »eksplosivt covid-19 udbrud«, så har Nordkorea mobiliseret hæren. Der bliver lavet en medicinforsyningsenhed, der er åbent i 24 timer. Over 500 grupper i hele landet, bliver sat til at rapportere og behandle de syge.

Men en talsmand for FNs menneskerettighedskontor sagde tirsdag, at det, de gør i Nordkorea for at bekæmpe coronasmitten, kan have frygtelige konsekvenser for menneskerettighederne i landet.

Restriktionerne for at få virussen under kontrol, kan forhindre folk i at komme ud efter mad.