Det er en af Europas sidste højborge før Rusland.
Søndag havde spørgsmålet om, hvorvidt det østeuropæiske land Moldova ville dreje mod Rusland eller Europa til parlamentsvalget, derfor fået flere til at holde vejret. Resultatet blev dog helt klart.
Og selvom Moldova for flere danskere måske kan virke fjernt og ubetydeligt, er der god grund til at følge med, forklarer B.T.s udlandsredaktør, Jeppe Elkjær.
»Det kan godt være, at de færreste danskere går op i et valg i Moldova. Men det burde de nu alligevel. For det er på mange måder blevet et proxy-valg for den russiske præsident, Vladimir Putin,« siger han.
Det blev den siddende moldoviske præsident, Maia Sandu, og hendes proeuropæiske parti, PAS, som vandt omkring 50 procent af stemmerne i parlamentet.
Det prorussiske parti Patriotisk Blok blev ganske vist næststørst, men er langt fra magten med sine 24 procent af stemmerne i landet, der grænser op til Ukraine og huser den russiskvenlige enklave, Transnistrien.
»Putin og Rusland havde i ugerne op til valget kastet enorme ressourcer ind i det moldoviske valg. Blandt andet med misinformationskampagner og enorme mængder online trolde,« siger Jeppe Elkjær.
På selve valgdagen blev der også på mystisk vis ringet bombetrusler ind mod et par moldoviske stemmesteder, fortæller Jeppe Elkjær.
»Alligevel formåede Sandu og PAS at vinde en overlegen sejr. Det må give en bitter smag i munden hos Putin, der har fået sig et grumt nederlag,« slår udlandsredaktøren fast.
