Nordkoreas diktator Kim Jong-il lider af kræft i bugspytkirtlen. Det fortæller sydkoreansk og kinesisk efterretningvæsen til tv-station. Nye billeder af Jong-il viser en afmagret og bleg mand. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der har længe været spekulationer om den nordkoreanske diktator Kim Jong-ils helbredsmæssige tilstand.

Rygterne har sågar villet vide, at han længe har været død, og blot derfor erstattet af en vellignende kopi ved officielle arrangementer.

Nu hævder det sydkoreanske og kinesiske efterretningsvæsen overfor tv-stationen YTN, at 67-årige Kim Jong-il er blevet ramt af kræft i bugspytkirtlen.

Usikkerheden om, Kim Jong-ils tilstand har udløst nye diskussioner om, hvem der i fremtiden skal overtager posten som leder af det ludfattige Nordkorea samt landets atomvåbenprogram.

Gennem den sidste tid har Nordkorea gennemført flere rakettester og er kommet med flere truende udtalelser.

Baggrunden for dette er blandt andet indføringen af nye FN-sanktioner mod landet, men samtidig forventes det også, at hænge sammen med, at Kim Jong-ils yngste søn Kim Jong-un (26) er ved at blive kørt i stilling som landets næste leder.