Politiet i Plymouth i Storbritannien er på sporet af en mand, der ifølge politiet selv har en noget bizar lyst. Han sniffer nemlig til mandenumser i offentligheden.

Numsesnifferen er blevet fanget på et overvågningskamera i et supermarked, hvor han mere end tyve gange har sniffet til en af supermarkedets medarbejdere.

Mens han satte varer på plads, kom numsesnifferen bagfra, hvor han gik i knæ og lod som om han kiggede efter varer på den nederste hylde.

Men i virkeligheden brugte han anledningen til at sniffe til medarbejderens numse.

Snifferiet har fundet sted to forskellige dage, og medarbejderen var noget chokeret over snifferiet.

- Jeg anede ikke, hvad der skete. Det hele virkede lidt mærkeligt. Men jeg var chokeret, da jeg fandt ud, hvad der foregik, siger medarbejderen i supermarkedet.

Politiet tager sagen meget alvorlig, og jagter nu den sniffende mand. De betragter det bizarre snifferi som et sexuelt overgreb og har nu efterlyst manden ved at offentliggøre videoen fra overvågningskameraet.

Du kan se videoen her.