Det kan være svært at mærke for danskere, der stikker storetåen ud af døren i disse dage.
Men Jorden har aldrig været varmere, end den er i øjeblikket. Eller i hvert fald så længe man har kunnet måle temperaturen kloden rundt direkte med instrumenter. Det vil sige i de seneste 135 år.
Ikke blot blev juni 2015 den varmeste sjette måned, der er direkte målt på kloden, både i havet og på land. Ifølge det amerikanske hav- og atmosfæreforskningscenter NOAA var der også tale om den hedeste 12-månedersperiode, der nogensinde er målt, det vil sige fra juli 2014 til juni 2015.
Læs også:
Ifølge professor og klimaforsker ved Københavns Universitet Eigil Kaas må vi tilmed forvente endnu kraftigere blus under det globale termometer i den kommende tid.
»Min prognose vil være, at vi vil se en yderligere accelereret opvarmning i de næste måneder. Væsentlig mere end vi allerede har set,« siger han.
Det skyldes ifølge Eigil Kaas først og fremmest det storslåede og opvarmende klima-fænomen El Niño, som i disse måneder tiltager i styrke i den tropiske del af Stillehavet.
»Vi har en underliggende global opvarmning fra CO2, og når der så kommer en El Niño, bliver det ekstra kraftigt,« forklarer professoren og tilføjer, at effekten fra en El Niño altid optræder med en vis forsinkelse. Den kraftigste El Niño i nyere tid optrådte således i 1997, hvorefter 1998 slog alle datid-ens globale varmerekorder.
Læs også:
Men Eigil Kaas understreger samtidig, at det store klimafænomen, der får varmt havvand til at skvulpe op i den østlige del af Stillehavet, næsten ingen indflydelse har på Danmark og det øvrige Nordeuropas klima. Hvilket i nogen grad kan forklare de yderst beherskede danske sommertemperaturer i år – sammen med den statistiske tilfældighed.
Dertil kommer, at Danmark i de seneste uger overvejende har fået luftmasser ind fra vest og dermed fra den eneste større region af kloden, hvor der i disse tider er væsentligt koldere end normalt. Det er farvandet i Atlanterhavet umiddelbart syd og sydøst for Grønland, hvilket fremgår af verdensklimakortet for juni her på siden.
Her er koldt og fersk smeltevand fra Grønland strømmet ned, hvilket kan svække den opvarmende Golfstrøm, der har så stor betydning for klimaet på vores breddegrader.
Dyster verdensprognose
Den hede, globale klimanyhed kommer samtidig med offentliggørelsen af en dyster og omfattende klimarapport med verdens nok mest kendte klimaforsker som hovedforfatter, nemlig James Hansen, der gennem en halv menneskealder var chef for NASAs klimaforskningscenter.
Læs også:
I den videnskabelige artikel konkluderer Hansen og en række andre forskere, at det internationale samfunds mål om at holde den globale temperaturstigning på under to grader fra industrialderens begyndelse og frem til 2100 er »særdeles farlig«.
Forfatterne argumenterer for, at vi risikerer væsentlig højere og hurtigere havvandsstigninger, end FN-klimapanelet IPCC estimerer i dets seneste rapport. Det vil sige »adskillige meter«. Og de mener, at accelererende afsmeltninger fra Grønland og Antarktis vil føre så meget koldt og fersk smeltevand ud i oceanerne, at vi i fremtiden risikerer noget nær total blokering af bl.a. Golfstrømmen.
Hvis de varme havstrømme, der transporterer varme bort fra troperne, bliver blokeret, vil det skabe ekstra kraftige temperaturkontraster mellem polerne og Ækvator. Troperne vil blive smeltende hede, mens polerne fortsat vil være iskolde.
Denne kontrast vil ifølge Hansen og hans medforfattere komme til at fungere som brænde på bålet for den type storme, der hersker i vores del af verden. Det vil sige enorme lavtryk som den berygtede decemberstorm i 1999, der kostede syv mennesker livet i Danmark, og som var ved at banke bunden ud af forsikringsselskaberne.
Skepsis over prognose
Eigil Kaas har endnu ikke læst rapporten, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Atmospheric Chemistry and Physics.
Men hans umiddelbare reaktion på Berlingskes referat er skepsis.
»En afkøling af Arktis er stik modsat det, som alle klimamodellerne siger, og som vi aktuelt kan iagttage. Det er også enormt usikkert, hvor meget havene vil stige, især fordi man ikke kender stabiliteten af den vestantarktiske iskappe, som er den store joker i spillet. Til gengæld er der nok noget om snakken angående øget stormaktivitet, for den kolde pol syd for Grønland kan være med til at påvirke mængden af storme om vinteren hos os,« forklarer han.
Også internationalt er der en vis skepsis omkring James Hansens dystre prognoser.
Bl.a. understreger manden bag den omdiskuterede »klimahockeystav«, Michael Mann, over for Washington Post, at Golfstrømmen i hans øjne næppe vil blive blokeret. Og den amerikanske isforsker Richard Alley siger til avisen, at der endnu mangler megen forskning i hastigheden af istabet fra Grønland og Antarktis.
Men alle, også Eigil Kaas, er enige om, at selv en relativt moderat global temperaturstigning på to grader er både alvorlig og bekymrende.
