En billetsælger på en færøsk musikfestival anklager betjente for at lægge unge mænd i håndjern og gennembanke dem.
Det er hårde anklager, der bliver rettet mod politiet på Færøerne. Betjente på en musikfestival i Færøernes næststørste by Klaksvig har, ifølge et vidne, lagt to unge mænd i håndjern og derefter gennembanket dem.
Randi Jacobsen, der solgte billetter på festivalen, har meldt politiet for den voldsomme fremfærd. Hun fortæller til det færøske website Portal.fo, at hun så betjentene pågribe en dreng og lægge ham i håndjern.
- Drengen blev sparket og slået, mens han stod i håndjern. De bankede hans hoved mod en husmur og sparkede ham, selv om han ikke kunne forsvare sig. Da en ven spurgte betjentene, hvorfor de bankede drengen, blev han selv banket, lagt i håndjern, sparket og smidt frem og tilbage af betjentene, siger Randi Jacobsen til den færøske hjemmeside.
Hun fortæller, at det var uhyggeligt at høre drengene råbe om hjælp. Og at der var børn til stede, som græd, da de så de to drenge få bank.
- Jeg og andre som så til, var meget forfærdede, siger hun.
Hun henvendte sig til en betjent for at få dem til at stoppe deres hårdhændede behandling af drengene, men fik at vide, at de også ville smadre hende, hvis ikke hun forsvandt.
Senere lod hun sig fortælle, at årsagen til betjentenes voldelige fremfærd var, at drengene havde været i besiddelse af nogle tågehorn, som bliver brugt til at lave tilskuerlarm ved fodboldkampe.
Randi Jacobsen er på jagt efter flere vidner, der kan styrke sagen mod politiet. Hun siger til Portal.fo, at hun ved, at andre har meldt betjentene.
Andras Marr Poulsen, områdechef ved det færøske politi, siger til den færøske hjemmeside, at han ikke kender til hændelsen.
Sagen har vakt stor opsigt på Færøerne. På Facebook kører en heftig debat, hvor mange tilkendegiver, at de finder sagen ”langt úti”.
Summarfestivalinum i Klaksvig havde deltagelse af omkring 10.000 mennesker. Blandt andet Westlife og Shu-bi-dua var på plakaten.
Færøsk politi anklaget for grov vold

kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu
falder over hele linjen
'Vi er hårdt
pressede'
'Vi er hårdt
pressede'
'Vi er hårdt
pressede'