»Jeg har levet her i mere end et år og har på mirakuløs vis overlevet.«
Livet i den næststørste ukrainske by har udviklet sig til et helvede på jord. Rusland angriber Kharkiv dagligt. B.T. kan fra en person i byen fortælle, hvordan der udspiller sig et sandt mareridt.
Første gang B.T. talte med 44-årige Evgeny var få timer efter, Rusland havde indledt den fulde invasion af nabolandet Ukraine.
24. februar var scenerne i hjembyen Kharkiv, der er Ukraines næststørste by, paniske.
Folk flygtede ud af byen, og der var enorm kø ved både benzintanke og på hovedvejen mod relativ sikkerhed i vest.
Siden har B.T. fulgt Evgenys liv under den nu mere end to år lange invasion af hans hjemland. Men for omkring et halvt år siden blev der stille.
Evgeny gav ikke lyd fra sig, som han ellers plejede.
Den tavshed blev brudt for få uger siden, da den 44-årige ukrainske mand svarede på en besked på tjenesten Telegram.
Sidst B.T. kunne beskrive detaljer fra Evgenys liv, var han flygtet til en mindre by i den vestlige del af Ukraine, hvor B.T. siden mødte ham og hans hund Leo.
Evgenys hustru og søn var allerede rejst ud af landet. Væk fra russiske bomber.
Efter B.T. igen har fået kontakt til Evgeny, er russiske bomber dog igen blevet et yderst aktuelt emne.
Evgeny er rejst hjem til Kharkiv. Byen han forlod i al hast, da russiske tropper stod ved bygrænsen, og bomberne regnede ned over byen.
Men efter han er rejst hjem, så er den relative stilhed fra russiske bomber over byen hørt op.
Rusland bomber dagligt Kharkiv. Og den efterhånden stigende mangel på ukrainsk luftforsvar betyder, at flere missiler og droner rammer deres mål.
»Byen er under konstant bombardement. Hele tiden og ikke langt fra det hus, hvor jeg bor, og det hospital, hvor jeg blev behandlet,« fortæller Evgeny.
Den tavshed, der var i omkring et halvt år, skyldtes blandt andet, at Evgeny har været en tur på operationsbordet for en dårlig ryg, der længe har givet ham problemer.
Operationen var stor, og genoptræningen efterfølgende større. Og den er fortsat langt fra at være afsluttet. Måske bliver hans ryg aldrig helt god igen.
Derfor er han fortsat i Kharkiv, hvor han jævnligt skal på hospitalet.
Og af den grund oplever han den stigende russiske aggression, som bliver forværret af, at Ukraine har sværere og sværere ved at skyde de russiske droner og missiler ned.
»Jeg har levet her i mere end et år og har på mirakuløs vis overlevet. Folk dør, og byen bliver bombet,« forklarer Evgeny.
Bombardementet af Kharkiv, der inden krigen var hjem til omkring to millioner mennesker, er ikke bare noget, Evgeny læser om på sociale medier eller hører i det fjerne.
Ofte kommer det helt tæt på.
»I går (for nogle få dage siden, red.) stod jeg på en gade i midten af byen, da der pludselig kom voldsomme eksplosioner på gaden ved siden af. Omkring 150-200 meter borte … og nogle minutter senere lød der eksplosioner fra den anden ende af byen,« forklarer Evgeny.
»Vi bliver bombet døgnet rundt. Uden stop,« fortæller han.
På trods af de daglige bombardementer af Kharkiv, så holder byens befolkning ud.
To år med krig har lært dem at holde selv de mest drabelige og voldsomme situationer ud.
Sådan ser Evgeny det i hvert fald.
Men han er opmærksom på, at situationen er slem.
»Byen har sit eget liv og giver ikke op. Selvom hver dag kan blive sidste for hver af os.«
