Jacqueline Sauvage var træt. Hele formiddagen havde hendes mand, Norbert Marot, råbt og skældt, fordi deres søn ville trække sig ud af det familiære transportfirma. Og nu, da opvasken var klaret, havde hun taget et par sovepiller for at hvile sig lidt.
Men knap havde den 64-årige kvinde lagt sig, før hun vågnede ved en voldsom larm. Det var Marot, der kom hjem, og som i arrigskab nærmest smadrede hoveddøren. Kort efter kastede han sig over hende med slag og spark:
»Op med dig, din dovne hund, se at få lavet noget mad!«
Da Norbert Marot var færdig med at tærske løs, satte han sig ud på verandaen. Jacqueline Sauvage blødte fra læben. Det var langt fra første gang, hun var kommet til skade under deres 47 år lange ægteskab, hvor vold og misbrug mod hende og parrets fire børn havde været hverdagskost. Men denne septemberdag i 2012 blev den sædvanlige blanding af frygt og resignation afløst af en helt anderledes reaktion.
»Det var, som om et lyn slog ned i mig,« forklarede Jacqueline Sauvage, da appelretten i midtfranske Loir-et-Cher for et par måneder siden skulle tage stilling til hendes sag, og fortsatte:
»Jeg tog en jagtriffel, ladede den og gik ud. Han sad med ryggen til. Jeg gik helt tæt på, og så skød, skød og skød jeg med lukkede øjne.«
Da hun åbnede dem igen og så, at manden var død, ringede hun selv til politiet.
440.000 underskrifter
Handlede Jacqueline Sauvage i nødværge? Havde hun, som hendes forsvarer formulerede det, »levet som et gidsel for pludselig en dag at indse, at der ikke var andre veje ud af den endeløse cyklus af vold«? Eller blev Marot, sin voldelige adfærd ufortalt, tværtimod – med anklagerens ord – »henrettet« af en kvinde, som ikke handlede i akut selvforsvar, men havde haft tid til at tænke sig om, og hvis forklaring om forløbet i øvrigt er fyldt med huller?
Appelretten mente det sidste, da den i begyndelsen af december stadfæstede en byretsdom på ti års fængsel for mord. Allerede på det tidspunkt havde feminister med støtte fra en række kendte franske kvinder gjort Jacqueline Sauvages skæbne til en mærkesag.
En appel til præsident François Hollande om at benåde Jacqueline Sauvage er gennem de seneste små to måneder blevet underskrevet af ikke færre end 440.000. Og søndag valgte den franske statschef så at gøre brug af et juridisk redskab, han ellers principielt er modstander af med henvisning til en »helt ekstraordinær menneskelig situation«. Det skete efter et møde med Jacqueline Sauvages tre døtre, der fortalte præsidenten, hvordan Marot ikke blot havde tævet deres mor, men også slået og sexmisbrugt sine børn.
Benådningen er dog kun delvis i form af en strafnedsættelse, der betyder, at Sauvage kan forlade fængslet til april. Til gengæld er præsidenten lydhør over for et forslag om at ændre den franske straffelovs regler for nødværge med særlige bestemmelser om voldsramte kvinders ret til selvforsvar.
Alle vidste det – ingen sagde noget
Det lykkeligste for alle parter ville imidlertid være, at myndighederne nåede at gribe ind, længe før hustrumishandlingsofre går i gang med at lade jagtrifler. Og i Sauvage-sagen skriger passiviteten i sjælden grad til himlen.
Stort set alle i den lille by, hvor Marot og Sauvage boede, vidste – fremgår det af franske mediers reportager – at han mindst tre gange i ugen tævede hende. Det samme må gælde for læger på den lokale skadestue, hvor Jacqueline Sauvage adskillige gange mødte op for at få behandlet sine mén efter volden.
Hvorfor ringede ingen af naboerne blot en enkelt gang til politiet? Og hvorfor, ikke mindst, anmeldte hverken Jacqueline Sauvage eller hendes børn Norbert Marot for de systematiske voldsepisoder og sexovergreb?
Om den side af sagen har Jacqueline Sauvage, der ifølge mentalundersøgelser langt fra er nogen svag og forsagt person, ikke mælet et ord. Døtrene har forklaret, at de tav af frygt for faderens reaktion.
»Vi ville trods alt ikke sætte livet på spil,« konstaterede Sylvie Marot for nylig i et interview med dagbladet Libération.
Så hellere tilbringe næsten et halvt århundrede i et helvede på jord. Lige indtil den dag lynet, langt om længe, slog ned.
