Schweizerne i den vestlige del af landet blev i går udsatte for haglbyger med hagl på størrelse med æg. Sommer er ikke nødvendigvis lig sol og varme.

Det måtte schweizerne i går sande, da det pludselig begyndte at regne med kæmpehagl fra himlen i den vestlige del af landet.

En stor del af Europa har i de sidste par dage været præget af kraftige regnbyger og stormfuldt vejr.

Herhjemme kan vi også forvente bygevejr det meste af weekenden.

I følge DMI kommer weekenden nemlig til at byde på en halvvåd og blæsende lørdag og en lidt mere tør og solrig søndag.