Fredag aften dansk tid skød en person uhæmmet omkring sig med en riffel i Los Angeles' internationale lufthavn (LAX). Det Hvide Hus følger sagen tæt.

Af endnu ukendte årsager valgte en mand at skyde omkring sig i Los Angeles' lufthavn fredag aften dansk tid. En person er død, mens flere er såret.

Senest har Det Hvide Hus i Washington i en officiel udmelding kunne berette, at man ser med alvorlige øjne på sagen og følger den tæt:

- Præsidenten er blevet gjort bekendt med skyderiet i LAX. Vi vil forblive i kontakt med vores federale og lokale samarbejdspartnere. Det lokale politi leder sagen og efterforskningen. Vi opfordrer borgerne til at adlyde myndighederne og følge anvisninger fra stedet. Præsidenten vil fortsat modtage briefinger resten af dagen, lyder den første melding fra Det Hvide Hus ifølge latimes.com.

Gerningsmanden entrede lufthavnen fredag morgen lokal tid og begyndte straks at skyde omkring sig. En person meldes død, mens flere er såret. Alle flyene er blevet beordret at blive på jorden. Ifølge latimes.com er gerningsmanden blevet skudt.

Fællesnævner for alle de amerikanske nyhedssider er, at man er lettet over, at manden ikke nåede at gøre skade i lufthavnen, der ellers var fyld med folk.