»Vi er dybt bekymret.«

Sådan lyder det fra Amnesty International Danmark torsdag, hvor den første demonstrant er blevet henrettet i Iran efter at have deltaget i landets omfattende protester.

Der er tale om 23-årige Mohsen Shekari, der uden mulighed for at anke blev dømt af landets højeste domstol for at »føre krig mod Gud.«

Og det er altså sket under en retssag, som chef for Politik og Dokumentation i Amnesty International Danmark, Martin Lemberg, kalder en slags 'mock-trial' – en falsk retssag uden de sædvanelige principper, vi kender fra en retsstat.

»De såkaldte retssager mener vi ikke er upartiske eller uvildige. Vi frygter faktisk, at de bliver brug omvendt – altså, at de bliver brugt til at prøve at afskrække folk fra at demonstrere,« siger Martin Lemberg og fortsætter:

»Vi kan også se, at der i flere af sagerne er indikationer på magtmisbrug og coverups fra regimets side. Vi mener, at de her sager er dybt bekymrende.«

Det iranske parlamanet opfordrede for en måned siden retsvæsenset til at henrette samtlige 14.000 fængslede demonstranter for at 'føre krig mod Gud.'

Frygter I, vi kommer til at se massehenrettelser?

»Lige nu er der 28 henrettelsessager i gang. Tre af dem er børn. Vi opfordrer på det klareste det iranske regime til ikke at gennemføre de her sager. Og også at det internationale samfund, danske politikere og den kommende regering lægger pres på for at standse dem.«

Tror I, at det iranske regime går op i, hvad Amnesty opfordrer til – og Vesten generelt? De beskylder jo blandt andet Vesten for at stå bag urolighederne i landet. Så nytter det noget?

»Det er selvfølgelig et rigtig vigtigt spørgsmål, og svaret er mere kompliceret. Det er rigtigt, at der er den her gængse kritik af vestlig indblanding. Den ser vi komme som automatreaktion. Men samtidig kan vi se, at der er bred forandring med utilfredsheden og protesterne i det iranske samfund.«

»Den kritik, som Amnesty og andre aktører kommer med, når der er demonstrationer – blandt andet i går på Christiansborg Slotsplads – bliver jo delt til den iranske befolkning af herboende iranere og er derfor med til at understøtte krav om forandring  samt lægge pres på regimet indefra.«

For to uger siden afholdt FN's Menneskerettighedsråd et hastemøde, hvor det blev besluttet at oprette en uafhængig undersøgelse af den igangværende dødbringende vold mod demonstranter i Iran.

Ifølge forsker og lektor med speciale i Iran-studier og persisk ved Københavns Universitet Claus Valling Pedersen sender den nye FN-resolution et signal om, at man vil holde regimet ansvarlig.

Men han tvivler på, at undersøgelsen rent faktisk bliver mulig at føre ud i praksis.

»Det gør den nok ikke. Man bliver ikke inviteret indenfor. På trods af aftaler har man haft svært nok ved at komme til at inspicere Iran i forhold til deres atomprogram,« sagde Claus Valling Pedersen til B.T. i kølvandet på FN-beslutningen.