Det, der begyndte som en kamp for kvinders rettigheder i Iran, har udviklet sig til en kamp for at vælte hele styret.
Og nu tager kampen endnu en drejning. Denne gang fra styrets side.
227 ud af Irans 290 parlamentsmedlemmer har søndag skrevet under på et åbent brev, hvor de opfordrer landets retsvæsen til at straffe alle fængslede demonstranter på lige fod med terrorister.
I brevet kalder magthaverne demonstranterne for 'mohareb,' der ifølge sharialov betyder 'Guds fjender', altså nogen, der har ført krig mod Gud – og som normalt straffes med henrettelse.
Den nye politiske udmelding bekymrer Iran-forsker ved Københavns Universitet Rasmus Christian Elling.
»Det, der er bekymrende nu, er, at parlamentarikere prøver at lægge pres på retsvæsenet for at uddele den samme straf til alle.«
Rasmus Christian Elling forklarer, at det ikke er parlamentet, der uddeler straffe men derimod retsvæsenet og i sidste ende de enkelte shariadommere. Og de er altså uafhængige af parlamentet – men:
Den næsten enstemmige opfordring fra parlamentarikerne kan alligevel godt ende med at have indflydelse på fremtiden for de over 14.000 demonstranter, der lige nu sidder fængslet.
»Det er dem, man skal være ekstra bekymret for nu. Når der er den uforsonlige linje fra magthaverne i Iran, kan man godt frygte, at retsvæsenet vil misbruge sin magt til det yderste,« siger Iran-forskeren og fortsætter:
»Det, mange er bange for, er, at de nu vil begynde at lave massehenrettelser.«
Selvom Iran-eksperten ikke ser massehenrettelser som det mest sandsynlige lige nu, har det iranske retsvæsen under de seneste otte ugers protester vist, at man ikke er bleg for at straffe demonstranter for netop at have ført krig mod Gud.
BBC Persian rapporterede så sent som mandag aften, at en demonstrant var blevet anklaget for krigsførelse mod Gud efter at have sat ild til en skraldespand, siger Rasmus Christian Elling:
»Det er fuldstændig op til fortolkning, hvad det betyder at føre krig mod Gud. Det er så vag en kategori, at den primært bliver brugt til at undertrykke menneskerettigheder.«
Og det faktum, at det er hele 227 ud af 290 parlamentarikere, der har underskrevet det åbne brev om henrettelse, viser, at parlamentet er domineret af folk, som er 100 procent loyale over for den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, og vil gøre hvad som helst for at bevare og forsvare den islamiske republik.
Ifølge Rasmus Christian Elling viser det, at der ikke længere er en fløj i Irans politik, der forsøger med forsoning.
Linjerne er trukket meget hårdt op mellem dem, der vil vælte systemet, og dem, der vil gøre hvad som helst for at bevare det, siger han:
»Derfor tegner det til, at det er en konflikt, der kommer til at vare virkelig længe.«
Selvom flere – inklusive forskeren selv – mener, at FNs Menneskerettighedsråd er nødt til at træde ind og lave en uvildig undersøgelse af menneskerettighedskrænkelser i Iran, ser det ikke ud til at ske.
»Det er svært at forestille sig, hvordan det skulle foregå, fordi de iranske myndigheder vil sætte sig imod enhver form for uvildig undersøgelse,« siger Rasmus Christian Elling og fortsætter:
»Og selv hvis de inviterer en delegation ind, vil de manipulere og forhindre dem adgang til fængsler og den slags.«
Men er der så overhovedet nogen udsigt til, at de iranske borgere får de basale menneskerettigheder, de har været på gaderne og kæmpe for i ugevis?
Muligvis, siger Iran-eksperten, men ifølge ham er det her oprør først lige begyndt.
»En omvæltning af et styre kan tage meget lang tid, og når man står i begyndelsen, kan det være meget svært at se enden. Revolutioner er umulige at forudse.«
