Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Makeuppen ligger perfekt, kjolen sidder som den skal og blikket oser af sex. Intet adskiller sig fra de modelbilleder, der normalt pryder modemagasinet Vogue. Men én detalje afviger. Modellen på billederne er kun et barn.
Billederne af den kun 10-årige model Thylane Blondeau, der slænger sig i forførende stillinger har skabt voldsom forargelse. Forældre og politikere har stået kø for at fordømme billederne.Billederne af den særdeles unge model blev bragt i den franske januar udgave Vogue og udover det voldsomt seksualiserede forsidebillede er barne-moddellen også skudt i forførende positioner med kraftige seksuelle undertoner.
På et af billederne ligger hun henslængt på maven på et tigerskind i ført en rød-hvid kjole og med makeup, skrigrød neglelak og læbestift. Et andet viser hende foran et spejl ifærd med påføre læbestift. Makeuppen får kinderne til at blusse rødt.
Den purunge model debuterede allerede som 4-årig på catwalken for modeskaberen Jean Paul Gaultier, og er på grund at sit karakteristiske udseende meget efterspurgt.
Men billederne i Vogue er langt over stregen for, hvordan man kan fremstille børn, mener mange. Og senest er den britiske Premierminister David Cameron gået ind i sagen. Han har sammen med en mødregruppe indkaldt til et møde, hvor seksualiseringen af børn og unge i medierne skal diskuteres.
Og også en ekspert er kritisk overfor billederne af den 10-årige model.
- Det er det modsatte af hvad barndom i vores samfund skal være. Hun bliver udsat for en verden, hun slet ikke forstår. Kun for at tilfredsstille behovet hos voksne, siger psykolog Dr. Emma Gray til avisen The Daily Mail.
Se de chokerende billeder af den 10-årige model HER