Tirsdag formiddag er to biler forulykket i det centrale Aalborg.

Sammenstødet, hvor to biler kørte frontalt sammen, skete omkring klokken 11.30 i krydset mellem Badehusvej og Strandvejen, skriver TV 2 Nord.

Vagtchef ved Nordjyllands Polti Poul Fastergaard fortæller til mediet, at to personer måtte køres til tjek på skadestuen.

Der skulle dog ikke være tale om alvorlige personskader.

Bilerne fik begge skader som følge af uheldet.

Årsagen til uheldet var, at føreren i den ene bil kørte over for rødt og dermed ramte den anden bil.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Nordjyllands Politi, men det er ikke lykkedes at komme igennem.