Odins Bro i Odense bliver i en kortere periode lukket for alle former for trafik.
Det skyldes vedligeholdelsesarbejde.
Broen lukker torsdag den 16. september klokken 20.00 og er lukket til dagen efter fredag klokken 06.00.
Det skriver Odense Kommune.
Så skal man over broen i dette tidsrum, er man nødsaget til at finde en omvej.
Odins Bro er en svingbro, der gør det muligt at komme let over Odense Kanal.
Med broen bliver den nordvestlige del af Odense forbundet med den nordøstlige del af byen.