En mand er blevet skudt i Bunkeflostrand, der ligger ved siden af Øresundsbroen i Sverige.

Det oplyser svensk politi på deres hjemmeside.

»En mand med skudsår blev kørt til hospitalet med ambulance,« skriver svensk politi på hjemmesiden.

Her skriver politiet også, at gerningsmanden eller gerningsmændene kan have forladt gerningsstedet i en bil.

Svensk politi har efterfølgende haft et område afspærret - heriblandt også Øresundsbroen i retning mod Danmark.

På Øresundsbroens hjemmeside stod der tidligere onsdag eftermiddag, at broen var lukket i retning mod Danmark.

Dengang var grunden en 'særlig hændelse.'

Hvad særlig hændelse præcist dækkede over, fremgik ikke, men nu er det altså blevet oplyst, at det skyldes et skyderi.

I videoen øverst kan du se, at svensk politi er massivt til stede i Bunkeflostrand i Malmø.

 

Andre læser også