B.T.-drengene traf en absurd beslutning på Tourens næstsidste dag. 

Men det håbløse valg om at tage op til toppen af Col de la Couillole, hvor der hverken var pressefaciliteter eller garanti for noget som helst, bar frugt.

Jonas Vingegaard kørte sensationelt godt, og det helt store samtaleemne blev, hvorvidt Tadej Pogacar begik en svinestreg og skulle have givet etapesejren til sin danske rival – hvilket langtfra blev tilfældet.

»Jeg ville rangere det blandt min karrieres største resultater, hvis jeg bliver nummer to ved denne Tour. Når man tænker på, hvor jeg kommer fra de seneste tre måneder. Fra styrtet, uheldet dér, hvor jeg brækkede nærmest alle knogler i højre side af min overkrop,« siger den danske, dobbelte Tour-vinder.

Samtidig står søndagens afsluttende enkeltstart på dagsordenen, hvor der er store forventninger til Jonas Vingegaard fra drengene, Bjarne Riis og Johan Bruyneel.

Sidst i udsendelsen er der også en særlig gæst med, når Tour-etapevinderen fra 2003 Jakob Piil er med i podcasten.

De seneste dage har der været kritik af Vismas taktik, som Jonas Vingegaard forsvarede fredag. Alligevel mener Bjarne Riis, at den dobbelte Tour-vinder tager fejl. Det – og meget mere – kan du høre om i dagens afsnit af 'Touren på Bagsædet'. Lyt til podcasten og følg den på Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke play herunder:

Andre læser også