Jeg har lagt en stor plan. En plan, der skal forlænge min tid i bjergtrøjen, der har været fantastisk at bære indtil videre.

Holdet skal selvfølgelig godkende det, før jeg får lov. Men jeg har sendt forespørgslen af sted.

Jeg har studeret det lidt – siddet med kuglerammen og regnet frem og tilbage i forhold til, hvor længe jeg kan holde på trøjen.

Planen er simpel: Den går ud på at komme i udbrud tirsdag for at snuppe fem ud af de seks bjergpoint på fjerde etape.

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Mine beregninger siger, at jeg kommer længst for færrest mulige kræfter, hvis jeg får lov at køre i udbrud. Jeg kan holde på trøjen ret længe – uden at få point i lang tid – hvis jeg snupper en del på tirsdagens etape.

Realistisk set tror jeg godt, at jeg kan tage fem ud af seks point på fjerde etape. Den minder lidt om dem i Danmark – bare med lidt flere højdemeter.

Det bliver formentlig igen en etape med nogle bakker og lidt vind – men ikke nok til at skabe sidevindskaos. Det ender nok i en massespurt, og der er nok ikke så mange, der vil forsøge at komme i udbrud.

Det gør det nemmere for mig, og hvis jeg sidder derude, er der nok ikke den store kamp om bjergpointene. Fordi der er for få point på spil for de andre.

Lykkes min plan, har jeg 11 bjergpoint i alt. På den første store bjergetape, der slutter på Super Planche des Belles Filles på fredag, er der 10 point at hente på toppen.

Der er tre stigninger i alt på etapen, og jeg tror ikke på, at den samme person tager pointene på de tidligere stigninger som i mål. Der er heller ikke så mange point på spil på lørdag, så i teorien kan det fortsætte et godt stykke ud i fremtiden.

Hvis min plan lykkes, tænker jeg, at jeg kan holde trøjen indtil niende eller tiende etape.

Det handler selvfølgelig om at finde en balance i forhold til, hvor mange kræfter, jeg bruger på at holde på trøjen. Om jeg har den i fire eller syv dage er nok rimelig underordnet på holdet. Bare jeg har haft den.

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Selvfølgelig er det fint for hver dag, der går. Men går man for meget på kompromis med det, jeg kan bidrage med senere i løbet, bliver de nok ikke så glade for det.

Et af mine store mål er også at jagte en etapesejr i årets Tour de France. Det er også derfor, at bjergtrøjen her ikke må tage overhånd. Det er en konstant afvejning frem og tilbage.

For at holde mine ambitioner om en etapesejr i live skal jeg også arbejde for holdet. Jo flere kræfter, jeg lægger i udbruddene nu her, jo mere energi vil det tage fra andre dage.

Derfor går det ikke at skyde med spredehagl. Jeg kan ikke gå i udbrud hver dag og øse kræfterne væk. Så hellere gemme dem lidt – være mere målrettet.

Goodwill er også et vigtigt ord her.

I dagene i Danmark har jeg kørt rent for mig selv. Jeg skal også give noget tilbage til holdet, selvom jeg selvfølgelig er sikker på, at holdets sponsorer står og klapper i deres hænder. De kunne ikke få mere eksponering under dagene i Danmark, end de har fået.

Medmindre Stefan Bissegger gik i gult på første etape, men han styrtede som bekendt hurtigt inde på ruten.

Når det nu ikke lykkedes, har det her været godt. Det har været tre gode dage for holdet i forhold til sponsorer og omtale.

Jeg håber, det fortsætter mindst en uge endnu.