Det var så tæt på. Så tæt på, at det lykkedes til perfektion.
Men i stedet for at holdet kunne fejre erobringen af den gule trøje, kom der en vanvittig cykelrytter i vejen, mens jeg trillede i mål med danskerne og endte med at snakke om Solgryn.
Mere om det senere.
Taktikken på etapen var simpel. Vi ville have Neilson Powless i gult, og det var også derfor, at vi – som hold – satte os frem for at jagte den gule trøje, Wout van Aert, der lå i udbrud.
Alt gik efter planen. Vi fik slukket ham. Hentet ham og sat ham af. Desværre skete det eneste, der så ikke måtte ske.
Tadej Pogacar vandt etapen, og det betyder, at han overhalede Neilson Powless i kampen om den gule trøje.
Det var en lang og hård etape – mere end 200 kilometer, og jeg førte i 10-15 minutter inden de sidste bakker for at hente Van Aert. Jeg skulle hilse og sige, at han ikke kommer tilbage af sig selv.
Fra start havde jeg fripas til at gå i udbrud, hvis lysten og momentet var der.
Planen var ikke at slagte mig selv den første time, hvor rigtig mange forsøgte, og dermed risikere at misse udbruddet. Så det var ikke noget, jeg brugte vanvittig mange kræfter på.
Efter et par forsøg kom jeg dog i et udbrud med blandt andre Kasper Asgreen og Mads Pedersen. Men det blev en kort fornøjelse. Der var for mange bagved, der jagtede etapesejren og ville hente os.
Det havde været sjovt at komme afsted med dem. Men i stedet snakkede jeg lidt med Kasper Asgreen og Michael Mørkøv sidst på etapen, da vi blev sat og rullede hjem.
Asgreen var interesseret i min sponsoraftale med Rare Wine, og så måtte jeg også høre ham om, hvad han går og laver med Ota Solgryn, hvor jeg har set ham på store plakater.
Han er typen, der – ligesom mig – ikke går på kompromis med sig selv og sin person og bruger en masse tid og kræfter på sponsorater.
Men han bor i Danmark, og derfor er det nemmere for ham. Mit primære marked er jo også Danmark, men det er svært for mig at flyve hjem fra Andorra i tide og utide for at deltage i fotoshoots eller ved arrangementer.
Jeg må indrømme, at det er en helt ny verden for mig med den slags sponsorer. Tidligere har jeg bare koncentreret mig om at køre på cykel. Men siden jeg fik ny agent, er det begyndt at tage fart. Det er selvfølgelig stadig mine kontrakter og det sportslige, der er det vigtigste for mig.
Men det er også sjovt, når jeg selv får noget ud af det. Nu er jeg eksempelvis begyndt at investere i vin og har lagt en del af min opsparing i det.
Egentlig er jeg slet ikke vinmand, men det behøver jeg selvfølgelig heller ikke være for at investere i det. Det er alligevel nok bedst, at jeg holder mig fra at drikke det.
En mand, der nok giver den gas med både vin og champagne i aften, må være Tadej Pogacar. Den gule trøje glippede for os torsdag, men når det sker til ham, er tingene alligevel ude af vores hænder. Det kan vi ikke rigtig styre.
Fredag går der for alvor bjerge i den, og jeg håber at komme igennem så let som muligt. Jeg skal nok hjælpe Neilson Powless og Rigoberto Urán frem til den sidste stigning.
De skal holdes fremme i feltet, og jeg skal give dem læ for vinden og sørge for, at de har vand og drikke undervejs. Der skal være nogen ved Neilson hele dagen, også hvis han stopper. Han bliver mandsopdækket fra vores side.
Og så er der jo stadig bjergtrøjen. Torsdag var fjerde etape, jeg kørte i den. Det ser stadig positivt ud.
Ham, der vinder etapen fredag, må ikke have et bjergpoint i forvejen. Det er det eneste, der ikke må ske. Så går vedkommende forbi mig, og jeg har ikke selv tænkt mig at køre efter point i morgen.
