Den danske Tour-stjerne Magnus Cort skriver eksklusivt klummer for B.T. under årets Tour de France. Læs første klumme om den mindeværdige enkeltstart her:

Jeg vil huske det for brølet. Det var fuldstændig vanvittigt at køre rundt på ruten fredag. Hele vejen rundt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Jeg tror, at det svarede til at køre en af stigningerne i Flandern Rundt – hvor publikum også går amok, men bare alene. Folk heppede på mig, når jeg kom kørende dér. Hold nu op, der var gang i den. Jeg var faktisk imponeret over, hvor meget folk fulgte med. Vi suste jo forbi, og folk var ikke i tvivl om, når en dansker kørte forbi, selvom vi kan være svære at kende i vores dragter og enkeltstartshjelme.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg forventet meget af turen i København. Til holdpræsentation i Tivoli var der virkelig smæk på. Måske de allerstørste Tour-stjerner er vant til den modtagelse. Men jeg har ikke prøvet det før.

Magnus Cort skriver daglige klummer i B.T. under årets Tour de France.
Magnus Cort skriver daglige klummer i B.T. under årets Tour de France.
Vis mere

Jeg er ikke en, der på den måde søger opmærksomhed eller kører på cykel for at være kendt. Men når jeg først har cykeltøjet på og står på scenen, så synes jeg, at det er fedt.

Det var lidt rockstjerneagtigt at kunne kaste armene i vejret for at få folk til at larme endnu mere. Normalt ville jeg være bange for at tale til en forsamling på 30-40 mennesker. Men da Dennis Ritter stak mig mikrofonen, kunne jeg ikke engang høre, hvad han sagde. Og folk gik amok igen, inden jeg var færdig med at tale.

Jeg var ude at testkøre ruten tre gange fredag, inden jeg skulle køre den rigtigt. Der var allerede godt med fest, og jeg havde ikke forventet noget så voldsomt. Matti Breschel – min sportsdirektør, jeg havde i øret på hele turen – var umulig at høre. Larmen var vild, og den gav mig lyst til at trykke til den.

Det var nok meget godt, at jeg ikke kunne høre ham. Spøg til side, så hjalp det virkelig at have de danske fans i ørerne i stedet for. Det var stort. Det var en oplevelse, jeg aldrig vil glemme.

Jeg hørte Jakob Fuglsang sige, at Champs-Élysées plejer at være Tourens højdepunkt. Men i år var det nok første etape – her, i København. Det vil jeg give ham ret i.

En plads som nummer 11 på dagens etape – hvor verdens bedste var med – er rigtig fedt. Det ændrer ikke min karriere, men alligevel betyder sekundære placeringer noget, når man kører enkeltstart.

Du kører direkte mod alle mand. Ved et linjeløb er det langtfra 180 mand, der kører efter det. Før har jeg kæmpet lidt med denne her type enkeltstarter – bortset fra sidste år. Det tegner godt.

At det så bare er i København – i Danmark – er endnu vigtigere for mig. Det betyder noget at gå herfra med fornemmelse af, at man har gjort det godt. For denne her dag havde jeg set frem til i meget, meget lang tid.

Magnus Cort ved Gefionspringvandet på første etape af årets Tour de France.
Magnus Cort ved Gefionspringvandet på første etape af årets Tour de France. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Lørdag skal vi fra Roskilde til Nyborg og en tur over Storebæltsbroen. Umiddelbart regner jeg ikke med at gå efter at vinde etapen.

Til gengæld har jeg spurgt holdet, om jeg må gå i udbrud og gå efter bjergtrøjen. Der er helt sikkert mange, der gerne vil i udbrud, fordi bjergtrøjen ligger derude. Men jeg har ikke fået at vide endnu, om jeg må eller ej.

Jeg ved også, at der skal samles op fra skaderne i dag. Mine to holdkammerater Jonas Rutsch og Stefan Bissegger styrtede begge og slog sig på den våde asfalt. Hvis de lider meget, bliver der nok endnu mere brug for min hjælp i feltet for at beskytte vores kaptajner.

Hvad jeg tænker som det sidste, når jeg lægger hovedet på puden i fredag aften, tør jeg ikke spå om. Lige nu kører det godt rundt i hovedet. Formentlig kommer der lidt ro på, og jeg håber, at det ikke bliver for svært at falde i søvn.