Touren er fyldt med op- og nedture. Både ude på landevejen, men i den grad også blandt rytterne i feltet.
Derfor ruller vi på B.T. Sport vores smagsdommeri ud i Frankrig og kaster et skarpt blik på alt det, der er lirens og ulirens (Se Brian Holm forklare begrebet 'lirens' i videoen i toppen af artiklen).
I dag skal vi omkring Julian Alaphilippe, der vandt 3. etape med stil - ikke mindst fordi han ligner en filmstjerne, mens han gør det. Det gør Peter Sagan måske også, men han lyder ikke som en, når han giver irriterende interviews med masser af nasal klang.
Velkommen til dagens omgang lirens eller ulirens.
Hvis ikke Julian Alaphilippe var cykelrytter, kunne han nemt blive skuespiller med det look, han cykler rundt med. Det klæder ikke mange mænd med sådan et skæg, men franskmanden kan altså bære det, ja faktisk gør det ham endnu mere lirens.
Alaphilippe siger selv, han gerne ville have været trommeslager, og man forstår det med den energi, han har i sig.
På 3. etape kørte han også lirens. De fleste havde jo forventet, at det først var på den sidste kilometer, løbet for alvor skulle afgøres, men Deceuninck–Quick-Step-rytteren tog fusen på alle og åbende i et vildt ryk relativt langt ude fra.
Og så er det noget rørende i at se ham i interviews efter sine sejre. Han er altid med følelsesladet og direkte. Det gentog sig efter sejren mandag, da han brød ud i gråd, efter han blev gjort opmærksom på, han var kommet i gult.
Ligeså skøn Julian Alaphilippe er i sine interviews, ligeså irriterende kan Peter Sagan være. Jo jo, han er verdensstjerne, og slovakken kører for fedt, når han brager afsted, men han kan simpelthen være møg-træls at høre på.
Prøv eventuelt at søg på Beavis and Butt-Head på Youtube, og så har du måden, Sagan griner på, når han selv synes, han er sjov. Det gør han ofte. Og han ER sjov, anderledes og forfriskende, men han kan også være anstrengende.
Lidt det samme som når ens onkel griner af sig selv, hver gang han har sendt en vittighed eller kvik bemærkning afsted. Den er jo ikke god.
Peter Sagan udfordrer altid reporterne med sine svar. Tit fordi de ikke giver mening, måske fordi spørgsmålet heller ikke gør, men man skal være forberedt på at grine, når han joker. Eller går det først helt galt.
