Serena Williams var for nervøs til at kunne se veninden Caroline Wozniackis store triumf ved Australian Open.

Det indrømmer den amerikanske tennisspiller selv. På Twitter.

»Jeg var for nervøs til at se kampen, men jeg vågnede op til, at Caroline Wozniacki er ny verdensetter og Australian Open-mester. Så fantastisk, så glad,« skriver Serena Williams, der nok også havde en tidsforskel at tage hensyn til.

I USA begyndte finalen midt om natten.

Se højdepunkter fra Australian Open-finalen mellem Simona Halep og Caroline Wozniacki øverst i artiklen

Men da Serena Williams først opdagede nyheden, kunne hun heller ikke lade være med at blive berørt.

»Er det tårer?« spørger den amerikanske tennisspiller og svarer selv:

»Ja, det er det. Fra et år siden til i dag... jeg er så stolt, min ven. Så stolt. Jeg kan virkelig ikke sove mere nu.«

Serena Williams vandt selv Australian Open sidste år, hvorefter hun afslørede, at hun havde været gravid undervejs. I samme åndedrag gik hun på barsel resten af 2017 og fødte i efteråret datteren Alexis Olympia Ohanian. Hun blev også gift med IT-entrepenøren Alexis Ohanian.

Mere om Wozniackis store triumf:

Bemærkede du den lille pige i baggrunden, da Caroline Wozniacki blev hyldet - hun har fået kultstatus på nettet siden

Caroline Wozniacki kunne ikke holde tårerne tilbage efter kampen - læs hvad hun sagde her

Her kan du læse om de udenlandske medier jubel-reaktion på Caroline Wozniackis store triumf

Serena Williams skulle oprindeligt have gjort comeback efter sin barsel ved Australian Open, men hun ændrede sine planer i sidste øjeblik på grund af manglende kampform. Mente hun selv.

Nu vender hun i stedet tilbage på højeste plan ved Fed Cup i februar, hvor USA skal møde Holland.

Foto: Claus Fisker
Vis mere

Foto: Claus Fisker
Vis mere

Tidligere har Serena Williams i bogstaveligste forstand stået i vejen for Caroline Wozniackis Grand Slam-drøm - eksempelvis da amerikaneren vandt over sin danske veninde ved US Open-finalen i 2014.

 

Og mens det var Caroline Wozniackis første Grand Slam-triumf, har Serena Williams prøvet det hele 23 gange.