De fleste er efterhånden bekendt med nymodens begreber som 'smartphone' og 'smart TV', men nu har et nyt fænomen set dagens lys. I første runde af Australian Open spillede Rafael Nadal med en ketsjer, der er blevet døbt 'smart-racket'.

Det ligner en almindelig ketsjer som Rafael Nadal svinger rundt med til dette års Australian Open, men i virkeligheden er det den seneste udvikling i tennisteknologien. I ketsjeren findes der censorer, der registrerer alle slag, og som senere kan overføres til en app eller computer, hvor man så kan analysere slagene.

»Jeg ved at for at spille godt, skal jeg bruge 70 procent forhånd og 30 procent baghånd. Hvis jeg har den fordeling mellem forhånd og baghånd, ved jeg, at jeg gøre det rigtige,« sagde Nadal efter sejren i første runde over russeren Mikhail Youzhny.

»Denne ketsjer har en funktion, hvor jeg hurtigt kan tjekke det på,« sagde den 14-foldige grand slam-vinder. Han var ude i store dele af sidste sæson med skader og en blindtarmsoperation, men spanieren er nu på rette køl igen og skal sammen med sin nye ketsjer forsøge at genvinde årets første Grand Slam.