Serena Williams kamp mod både køns- og racediskrimination i tennissporten er både yderst ønskværdig og retfærdig, men det er uværdigt at bruge det som undskyldning for sit eget nederlag, vurderer to danske tenniseksperter.
»Jeg synes, at det var uværdigt, at hun ikke tog mere ansvar for, at hun selv mistede fatningen og ødelagde et stort øjeblik for Naomi Osaka.«
Sådan siger Eurosports tenniskommentator Anders Haahr om de scener, der i sidste weekend udspillede sig i US Open-finalen mellem Serena Williams og den japanske Naomi Osaka.
Kampen endte overraskende med en sejr i to sæt til 20-årige Osaka, der med cifrene 6-2 og 6-4, blev den første japanske grandslam-vinder nogensinde i en single-kategori. Alligevel var det Williams, der trak de største overskrifter med sin opførsel i andet sæt.
Først tildelte kampens dommer, portugisiske Carlos Ramos, den 36-årige amerikaner en advarsel for at få coaching af sin træner, og derefter blev hun tildelt en pointstraf for at smadre sin ketcher.
Det hele kulminerede, da Williams som følge heraf kaldte dommeren for “en tyv”, hvorefter han fratrak hende et helt parti for at bryde reglerne for tredje gang.
Anders Haahr får opbakning fra sin kollega Michael Mortensen, der var med til at kommentere den opsigtsvækkende finale. Selv om han mener, at dommeren kunne have tacklet episoden anderledes, er der ingen undskyldning for Williams opførsel.
»Jeg er rystet. Hun kender reglementet. Hun ved, at man ikke må blive coachet, og hendes træner har også indrømmet, at han gav tegn til hende. Det kan godt være, at Serena ikke så de tegn eller brugte det til noget, men det er ligegyldigt i den konkrete sag,« siger Mortensen til B.T.
Til kamp mod diskrimination
På det efterfølgende pressemøde anklagede Williams kampens dommer for sexisme, da mange mænd ifølge hende ikke ville have modtaget samme straf for selv samme opførsel.
Netop sexisme og racisme er noget som den amerikanske tennisdronning har kæmpet både med og mod igennem karrieren, men Anders Haahr mener ikke, at hendes opførsel var berettiget af den grund, selv om det er vigtigt at have med i baghovedet.
»Fordi hendes kamp mod racisme og sexisme på mange måder er sympatisk og vigtig, kan det være svært at se en forkæmper og en stor mester opføre sig dybt uprofessionelt og gå op i spåner på den måde for så bagefter at prøve at tale episoden ind i nogle narrativer om sexisme, som jeg ikke kan se. Det klinger hult,« siger han til B.T.
Han påpeger, at der også i nyere tid er flere eksempler på, at der er forskelsbehandling på mænd og kvinder i måden, som kampene bliver dømt på. På samme måder mener Michael Mortensen, at Serena Williams vælger det helt forkerte tidspunkt og sted til at tage diskriminationskampen op.
»Det skal være på det rigtige tidspunkt i det rigtige forum. Hun skal ikke bruge de kort, når hun er på banen, og slet ikke når hun er i finale mod en ung spiller. Hun skulle have været et godt eksempel, som altid har set op til hende og forguder hende,« siger han.
Mens tenniseksperterne har svært ved at se episoden berettige Williams til at anklage kampens dommer for sexisme, er der mange andre både aktive og tidligere tennisstjerner, der efterfølgende har taget hendes parti.
»Modtagelserne er meget blandede, og det virker som om, at der hurtigt er blevet dannet to ret forskellige lejre, hvilket nok er meget tidstypisk. Den ene fordømmer hende ud over alle grænser, mens den anden nærmest opløfter hende til et pedestal og hylder hende for at have ageret med uhørt høj klasse.«
Ikke første gang
Det er langt fra første gang, at 36-årige Serena Williams trækker overskrifter for sin opførsel på banen. To gange tidligere ved US Open, i 2009 og 2011, skabte hun også dramatik.
I 2009 mødte hun belgieren Kim Clijsters, og her overfusede hun en linjedommer, efter at hun følte sig bortdømt. Den kvindelige dommer fik flere truende gloser med på vejen, og Anders Haahr bemærker, at hun i begge tilfælde har været klart bagud.
»Historikken handler om, at hun både i 2009 og 2011 var ved at tabe en tenniskamp, fordi hun mødte en bedre spiller på dagen. Det sker ikke særlig tit, og det er måske rimelig tankevækkende, at hun er ved at tabe, hver gang hun er i en skandale. Det virker som om, at hun bruger en konflikt med dommeren som en ventil for alle mulige frustrationer og følelser.«
Ifølge Michael Mortensen var lørdagens optræk dog i en liga for sig selv, og han mener, at hun med sin opførsel hævede sig over sporten.
»Klappen gik ned for hende, som den har gjort flere gange tidligere, men det her var altså i en Grand Slam-finale på hjemmebane. Hun tog det meget personligt, og det gør hun jo hver gang en dommer er efter hende. Det har vi også set tidligere, hvor hun truede en linjedommer på livet. Hun må føle, at hun kan tillade sig det, men det kan hun jo ikke. Reglerne må gælde for alle, og hun kan ikke sætte sig selv over hele tennissporten.«
Spørgsmålstegn om fremtiden
Mortensen har først og fremmest ondt af Naomi Osaka, der også selv havde svært ved at styre følelserne efter sejren. Mødet med hendes helt store idol blev næppe som ventet.
»Det er hendes store forbillede, hun elsker hende, og så opførte Williams sig på den måde. Det var uværdigt.«
Tenniseksperten er til gengæld imponeret over, at den bare 20-årige japaner, der stod i sin første Grand Slam-finale formåede at holde fokus og vinde kampen trods dramatikken.
»Jeg synes, at det var rigtig synd for Osaka, der spillede så flot en kamp, og hun ville have vundet under alle omstændigheder. Det er utroligt, at hun i en alder af 20 år kan være så rolig og vinde kampen. Det burde jo være omvendt, men det var hende, der var den voksne i situationen. Hun spillede som om, at hun havde været i 10 finaler.«
For Serena Williams var kampen mod Osaka den 31. Grand-slam-finale som singlespiller, men ifølge Michael Mortensen bør Williams alvorligt overveje om jagten på den 24. Grand Slam-titel skal fortsættes for alt i verden.
»Hun blev interviewet inden finalen, hvor hun fortalte, at det var en ny start for hende, og at hun havde ting, som hun skulle forbedre og have fokus på. Hun udtrykte sig, som om hun skulle spille tennis i 10 år endnu, men jeg tror, at hun efter sådan en situation skal sætte sig ned og lave en virkelig gennemgående evaluering af, om det stadig er det, hun vil.«
