Den hypede iPhone er fredag morgen sat til salg i store dele af verden, men danske entusiaster vil opleve problemer.

Menneskemasserne vokser i disse timer foran Apple-butikker i hele verden. Grunden er, at salget af den nye iPhone 5 er begyndt kl. otte lokal tid i USA, Australien, Canada, Frankrig, Tyskland, Japan, Singapore og Storbritannien. Om en uge bliver den tilgængelig i yderligere 22 lande.

Flere internationale medier beskriver, hvordan især asiater har samlet sig store menneskemængder foran Apple-butikkerne.

Den hypede virksomhed med base i Californien modtog forudbestillinger på 2 mio. telefoner i bare de første 24 timer, det var muligt at forudbestille - det er mere end det dobbelte af det antal forudbestillinger, der var i forbindelse med den seneste model i smarthphone, iPhone 5S.

Og det er ikke kun de internationale iPhone-entusiaster, som kan glæde sig. For når vi nærmer os midnat i aften, kan danskerne forudbestille iPhone 5 hos Telenor og Telia, der først kommer i almindeligt salg fredag den 28. september 2012, skriver mobilsiden.dk. Priserne er dog endnu ikke kendte endnu, men det er et væsentligt problem med telefonen til gengæld.

iPhone 5 har netværksforbindelsen 4G LTE indbygget i hardwaren, men Apple har endnu ikke fået softwaren til at virke sammen med 4G-nettet i Danmark. For kunderne betyder det, at de ikke kan udnytte 4G dataforbindelsen til iPhone 5 ved salgsstarten fredag om en uge, oplyser mobilsiden.dk.

iPhone'en er den meste populære smartphone nogensinde. Apple har solgt mere end 244 mio. enheder i verden, siden den nu afdøde topchef Steve Jobs afslørede den første model for seks år siden.