En falsk kædebesked fra Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, florerer lige nu på Facebook.

I beskeden, som du kan se herunder, fortæller en falsk Mark Zuckerberg, at Facebook vil koste penge at bruge fremover.

Den eneste måde, man - ifølge beskeden - kan undgå at betale, er, hvis man sender beskeden videre til 18 af sine venner på Facebook. Gør man det, vil ens profil-ikon ifølge beskeden blive blå, og så vil det være gratis at benytte det sociale medie. Derudover står der, at man skal sende en sms med beskeden til sine venner, ellers vil det fremover koster 37 cent - 2,2 kr. - pr. messenger-besked.

Den falske mail fra Mark Zuckerberg.
Den falske mail fra Mark Zuckerberg. Foto: Facebook
Vis mere

Beskedens oprigtighed afslører allerede sig selv i begyndelsen, hvor der står 'Hej, jeg er Mark Zuckerberg, direktør hos Facebook,'. Mark Zuckerberg er CEO og medstifter af Facebook, ikke direktør.

Trods det, er der åbenbart mange, der er faldet i fælden. På både Twitter og Facebook er der flere, der giver udtryk for, at deres messenger-indbakke er fyldt med den falske besked, som de har modtaget fra forskellige venner.

Udover kædebeskeden blev en falsk video af Mark Zuckerberg også delt flittigt. I videoen forklarer Facebook-stifteren, at det nu skal koste penge at bruge hans sociale medie. Se den herunder: