Immunterapi er på vej til patienter med urinvejskræft. Overlæge på kræftafdeling kalder det et gennembrud.

Når diagnosen er kræft i urinvejene, vil mange patienter få livet tilbage ved at fjerne tumoren eller få kemoterapi. De, hvor kræften har spredt sig til andre steder i kroppen, har derimod ofte fået en dødsdom. Men en helt ny medicin kan nu give patienter med fremskreden urinvejskræft endnu en chance.

»Jeg er helt sikkert begejstret, fordi det er en helt ny måde at angribe denne her kræftsygdom. Det at immunforsvaret kan bringes i spil er noget nyt, og der er ikke samme grad af bivirkninger. Jeg mener virkelig, at det er et gennembrud på linje med kemoterapi. De næste 10 år vil der komme nye behandlinger i spil, og vi vil få mere kontrol over denne her sygdom,« siger Overlæge Mads Agerbæk på Aarhus Universitetshospital, Kræftafdelingen.

Medicinen, Keytruda, er immunterapi, som hjælper immunforsvaret med selv at slå kræften ihjel, hvilket er helt anderledes end kemoterapi, hvor en af bivirkningerne er, at immunforsvaret svækkes. Indtil videre er det brugt i forsøg på patienter med urinvejskræft, og man forventer, at det kommer på markedet i 2018. Det vil især gavne de mennesker, der har haft kræft før og er blevet behandlet med kemoterapi. Derudover dem, der har svage nyre, og derfor ikke kan tåle kemoterapi.

»Når man får en kræftsygdom, så vokser cellerne ukontrolleret, og de gemmer sig for immunforsvaret. Den nye medicin hjælper med at finde de skjulte celler, så cellerne ikke kan skjule sig for immunforsvaret. Det er et mit indtryk, at hver fjerde patient har rigtig god gavn af medicinen. Når kræften har spredt sig, så vil vi som udgangspunkt betragte sygdommen som uhelbredeligt, men min forhåbning er, at medicinen kan hjælpe en gruppe af de patienter,« siger Mads Agerbæk.

Marco Donia, læge og Ph.D. ved Onkologisk Afdeling og Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, mener, at det her er fremtiden inden for kræftbehandling.

»Mere end halvdelen af alle de nye forsøg af cancer i hele verden har noget med immunterapi at gøre. Immunterapi er nutiden og fremtiden på cancerbehandling. Man vil stadig bruge kemoterapi, men det er sjældent, at det helbreder folk med fremskredent cancer,« siger Marco Donia og fortsætter:

»Når immunterapi virker ved, at canceren bliver mindre efter behandlingen, virker det typisk i rigtig lang tid. Desværre er det i dag kun 10-20 procent af personer med cancer, som opnår denne exceptionelle effekt. I mange tilfælde virker immunterapi ikke, og vi ved endnu ikke præcis hvorfor.«

For de mennesker, medicinen virker på, er bivirkningerne langt mere kontrollerbare end ved kemoterapi, og patienten er kræftfri i meget længere tid, forklarer Mads Agerbæk. Omkring 20 procent af patienterne får bivirkninger, fordi immunforsvaret også angriber leveren, tarmen eller lungerne f.eks, men det kan behandles og efterlader sjældent varige men.

Peter Kajhøj havde to gange en tumor ved sin nyre, men fik en chance til med ny immunterapi medicin.
Peter Kajhøj havde to gange en tumor ved sin nyre, men fik en chance til med ny immunterapi medicin. Foto: Privatfoto
Vis mere

En chance til

Peter Kajhøj troede han var blevet helbredt og fuldstændig kræftfri, efter tumoren i hans venstre nyre blev fjernet. Men under et år efter operationen, var alt galt igen. Lægerne fandt en tumor på 3,2 centimeter. I stedet for kemoterapi satsede Peter Kajhøj på en helt ny kræftbehandling, der endte med at redde hans liv.

»Da jeg fik fjernet nyren og fik at vide, at der ikke var noget kræft at se ved kontrolbesøget i oktober 2015, der havde jeg vundet i Lotto. Men til en Toto koncert i februar 2016, gik jeg på toilettet og tissede blod. Efter koncerten havde jeg tabt gevinsten på gulvet. Jeg havde det af helvede til,« fortæller Peter Kajhøj 68 år.

Efter scanninger og vævsprøver fik han beskeden om, at han igen havde en tumor. Denne gang på 3,2 centimeter, lige der hvor den venstre nyre var blevet fjernet. Det var som en dødsdom. Pludselig var familien i Risskov ramt af ulykke igen, og Peter Kajhøj, hans kone Mette Skov og deres fem sammenbragte børn måtte forberede sig på, at kemobehandlingen måske ikke ville virke.

»Det var et chok for mine børn første gang og anden gang, og de kunne se tårekanalerne pressede. Jeg sagde til dem, at jeg var i gode hænder, og de ikke skulle bekymre sig,« siger Peter Kajhøj.

Allerede et par dage efter Peter Kajhøj fik beskeden om, at han skulle i kemobehandling, blev han ringet op af en sygeplejerske fra hospitalet. De spurgte, om han ville være med i et forsøg af ny medicin, der måske ville slå hans tumor ned.

»Jeg så det som en ekstra chance for overlevelse. Hvis det ikke virkede, kunne jeg gå over på kemo, men hvis jeg begyndte på kemo, så kunne jeg ikke prøve den nye medicin. I tre dage læste min familie og jeg brochurerne igennem. Men det var mig, der i sidste ende skulle træffe beslutningen,« fortæller han.

Der var ingen garanti, især fordi der kun var tre andre, som fik medicinen, da Peter Kajhøj skulle træffe beslutningen. Men han valgte at få medicinen Keytruda , som han skulle få igennem et drop hver tredje uge.

»Jeg sad på stue sammen med andre patienter, der fik kemoterapi. De var misundelige på, hvor godt jeg havde det. Egoistisk, var jeg lykkelig over, at jeg kunne undgå kemobehandling, men jeg havde det skidt på de andres vegne,« siger Peter Kajhøj, der i begyndelsen ingen bivirkninger havde.

Efter første behandling viste scanningerne, at tumoren halveret. Efter tredje behandling var tumoren på 3,2 centimeter helt væk. I dag er han kræftfri, men går til kontroller hver 12 uge. Han er stoppet med behandlingerne, eftersom kræften er behandlet, og fordi han fik bivirkninger af medicinen. I en periode havde han dårlige levertal, dårlige tarme og dårlige lunger, men i dag er hans krop rask, og han er ovenud lykkelig.

»Da jeg efter tredje behandling fik at vide, at tumoren var væk, så vandt jeg i Lotto igen. Det gør jeg hver gang, jeg får svar på scanningen til kontrollen. Jeg har ikke prøvet lykkepiller, men det må have samme effekt. Da jeg fik at vide, at tumoren var væk, gik Mette og jeg hånd i hånd ned ad sygehusgangen, mens fuglene fløjtede,« fortæller Peter Kajhøj.