Den gladeste nordjyde i Aalborg søndag var Viborg-træner Jacob Friis.
I sæsonens svanesang var der drama for alle pengene, da Viborg som det første hold sikrede sig sejren i Europa-playoffen som vinder af nedrykningsspillet.
Havde det ikke været for de triste omstændigheder omkring datteren Lunas leukæmi, havde han måske stadig stået som AaB-træner.
Heldigvis vandt Luna – og søndag aften vandt Viborg. Så kunne datteren finde vej til Aalborg Stadions plæne og fars arme sammen med sin søster.
»Det kan vel ikke skrives mere dramatisk,« indleder Friis om den ekstra specielle sejr.
»Der er selvfølgelig trænere, der har stået før og skulle møde sin tidligere arbejdsgiver. Nu har AaB været en så lang og stor en del af mit liv, så det var selvfølgelig specielt – også qua jeg ikke var kylet ud på røv og albuer,« siger Jacob Friis, der i 2020, efter et tilbagefald til Luna, måtte sige stop som AaB-træner.
»Jobbet i AaB har været min største drøm, men det har samtidig suget al min energi. Jeg havde intet at tilbyde, når jeg kom hjem fra arbejde,« sagde han dengang.
Søndag var han så tilbage som modstander til den klub, han betragter som sit andet hjem.
Krammere til alt fra billetdamer og holdledere til vink til familien lige før den altafgørende straffesparkskonkurrence.
»Hvis min egen lille bog skulle skrives om det her, så var det meget dramatisk og lidt påfaldende, at det lige var AaB, jeg skulle slå i sådan en finale,« siger Friis, der dog brugte sit krudt på at glædes over Viborg og ikke føle med AaB.
»Det er bare en kold og kynisk verden, når man skifter job. Men det betyder jo ikke, at de bånd og relationer, man tidligere har skabt i sit liv, skal 'cuttes' bare for en enkelt kamp,« fortæller 45-årige Friis.
Han kalder det »meget naturligt« med knus og kram til de mange kendte modstandere, hvor nogle af dem var grædefærdige efter nederlaget. LÆS MERE HER.
I perioden efter stoppet i 2020 i AaB var han kort forbi Hobro som assistent og siden U19-kvindelandsholdet, inden Viborg bad Friis afløse Friis – Lars Friis, der ville til AaB.
Nu blev det Viborg, der for første gang i 22 år skal spille europæisk.
»Jeg aner ikke engang, hvilken runde det er, vi skal ind i,« siger Jacob Friis, der ud over at have familien med på banen også dedikerede sig til familien allerede fra mandag morgen.
Fejringen overlod han til spillerne.
»Der skal laves et ordentligt 'hul i jorden' i Viborg. Jeg skal godt nok desværre køre med familien i morgen (mandag, red.) tidlig. Jeg kunne reelt køre nu og holde mig vågen hele vejen til Italien og leve alene på adrenalinen,« slutter familiemennesket Friis søndag aften.
