Klubmanden, talenteksperten eller wow-navnet?

Brøndby valgte mandag at fyre tyske Alexander Zorniger efter en noget vaklende start på superliga-foråret.

Og hvem bliver så næste mand i spidsen for storklubben på Vestegnen?

Det har B.T. otte gode bud på:

Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

Den forudsigelige: Morten Wieghorst

Brøndby-fans husker ham stadig for blodet fossende ned i panden og en turban til at holde de værste hovedskader nede.

Wieghorst er en ægte Brøndby-mand, og han er samtidig en træner, der vil talenterne.

Således kan Brøndby kigge mere på den del af strategien end den fodboldtaktiske. For her vil man gå på kompromis, hvis Wieghorst bliver valgt med sin mere boldfaste og mindre energiske stil.

Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Den kortsigtede: Per Nielsen

Der er brug for noget begejstring i Brøndby lige nu, og et hurtigt fix kunne være at smide en klublegende ind på trænerbænken.

Få mennesker er mere populær på Sydsiden end den tidligere anfører Per Nielsen.

'Per-Per' er i forvejen ansat i Brøndby, hvor han står i spidsen for byens bedste kvindehold.

Et godt bud kunne være, at Per Nielsen kører foråret i havn for de blågule.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Den talentvenlige: Niels Frederiksen

Brøndbys talenter har snappet efter vejret under Alexander Zorniger - hvilket har gjort ondt i kulturen hos den stolte talentfabrik.

Niels Frederiksen har i sin trænerkarriere vist sig som en mand, der kan få talenter til at blomstre.

Den nuværende U21-landstræner er kontraktfri til sommer.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Jan Bechs våde drøm: Kasper Hjulmand

Danmarks måske dygtigste træner er ledig på markedet til sommer.

Han har allerede meldt sit farvel til FC Nordsjælland ud, og i vinter kunne det være endt med et skifte til Anderlecht. Det blev ikke til noget, og Jan Bech Andersen må slikke sig om munden ved synet af det kontraktudløb.

Hjulmand kan gøre talenter til stjerner, mens han spiller med i toppen. Det er det, Brøndby-ejeren hungrer efter.

Henrik Pedersen fra tiden i den tyske klub Eintracht Braunschweig, hvor han blev fyret efter blot fire måneder.
Henrik Pedersen fra tiden i den tyske klub Eintracht Braunschweig, hvor han blev fyret efter blot fire måneder. Foto: Eintracht Braunschweig
Vis mere

Fortsættelsen: Henrik Pedersen

Ja, han har ikke haft stor succes efter de første gode måneder i HB Køge. Og navnet er næppe heller stort nok.

Men skulle Brøndby ønske død og pine at følge strategi 6.4, hvor man ville lave talentarbejde og samtidig spille energisk fodbold, er Henrik Pedersen ikke bare fortsættelsen af Red Bull-stilen.

Han tilføjer også det talentøje, som Zorniger aldrig rigtig havde.

Foto: FRANCISCO LEONG
Vis mere

Den kedelige: Lars Olsen

Lars Olsen vil hverken være nummer et, to eller tre på ønskelisten i Brøndby, men når man kommer længere ned, er Lars Olsen et godt bud.

Han har vist sig som en fin succes med et sparsomt materiale for Færøernes landshold. Han kan få meget ud af lidt, og han kan bygge et solidt hold op.

Hvis Brøndby vil starte næste projekt med et solidt forsvar, er Lars Olsen manden til at tage de første skridt.

Foto: Claus Bech
Vis mere

Den vilde: Michael Laudrup

Det lyder helt vildt, men tænk lige over det!

Jan Bech Andersen sætter altid barren højt, og han har tidligere lokket Daniel Agger, Johan Elmander og Alexander Zorniger til den københavnske vestegn.

Så mon ikke dansk fodbolds største ikon skal have et opkald de næste par dage. Spørgsmålet er, om Michael Laudrup kan se sig selv i Superligaen?

Foto: Ed Sykes
Vis mere

Den eksotiske: John Terry

Det tætte venskab mellem Jan Bech Andersen og den engelske fodboldstjerne har tidligere kastet nogle saftige rygter af sig.

Og John Terrys navn vil sikkert dukke op, når der er de næste par dage skal drøftes fremtidig cheftræner blandt Brøndby-fansene.

John Terry er pt. assistenttræner i engelske Aston Villa.