Stig Tøfting blev hyldet på Ceres Park i kampen mod Vejle, da han er blevet udnævnt som Årets Legende 2022 i AGF.

Før og under kampen var der flere ting, som var en direkte hyldest til Tøfting.

Her er et udpluk af de mange hyldester, hvor du også kan se billeder fra Tøftings store dag.

'Fra drengedrøm til en legende' stod der på et banner på afsnittet, hvor de hardcore AGF-fans sidder. En besked til Tøfting, der er opvokset i Aarhus og altid havde en drøm om at blive professionel fodboldspiller og at spille for AGF.

Foto: Ernst van Norde
Vis mere

Lige inden spillerne løber på banen, så løber David Nielsen altid som sidste mand ned og lader sig hylde. Men inden dagens opgør mod Vejle løb han derned sammen med Stig Tøfting til stort jubelbrøl på lægterne.

Da spillerne til søndagens kamp så gik på banen, havde fansene planlagt en ny overraskelse. På fanafsnittet blev der hejst et banner med teksten 'No Regrets', som Tøfting har tatoveret hen over maven, og som hans bog samt det nye teaterstykke om hans liv også hedder.

Foto: Ernst van Norde
Vis mere

Men det stoppede ikke her.

Spillerne løb nemlig på banen iført en særlig trøje, hvor Ceres-logoet på maven havde fået et nyt liv. 'Tøffe' var 'Ceres' blevet skiftet ud med.

Foto: Ernst van Norde
Vis mere

Dertil var der utallige kampråb fra fansene til Tøffe, hvor der blandt andet blev råbt: 'Vi vil have Tøffe på banen!'

Den store fest udeblev dog, da AGF 'kun' formåede at spille 0-0 mod Vejle, men mon ikke Årets Legende 2022 havde en god dag alligevel.

Foto: Ernst van Norde
Vis mere