På en tør og solrig søndag havde AGF et hav af chancer, men de formåede kun at putte kuglen i kassen en enkelt gang, og så spillede de 1-1 mod Sønderjyske.

Dermed formåede AGF endelig at få point efter fire nederlag i streg, men vandet fra nedrykningsstregen stiger kraftigt.

Det var Duplexe Tchamba, der scorede kampens første mål efter 15 minutter, inden AGFs Frederik Tingager scorede efter 87 minutter.

Her er B.T.s dom over kampen:


Han skal virkelig score i den her kamp, men han gør bare så mange gode ting i kampen, at jeg er nødt til at give titlen til islændingen. Han er så kreativ og en fornøjelse at se, når han er i spilhumør, og tingene lykkes. Det gjorde alle ting ud over at få puttet bolden i målet søndag. Uanset hvordan man vender og drejer det, bliver han savnet i Aarhus og på Ceres Park.

Karakter: 4


Han havde skruet benene helt forkert på søndag aften, hvor han lavede den ene hovedløse aflevering efter den anden. I to tilfælde var det ved at koste Sønderjyske dyrt. Han blev også pillet ud i pausen efter en forfærdelig første halvleg. Selvom det er mors dag, så er det nok Hassan, der trænger til et kram og lidt omsorg fra mor i aften.

Karakter: 2

AGF (4-3-3)

Jesper Hansen 3

Alexander Munksgaard 3

Thomas Kristensen 3

Frederik Tingager (ud: 90) 4

Oliver Lund 3

Nicolai Poulsen (ud: 71) 3

Frederik Brandhof (ud: 71) 4

Mikael Anderson 4

Gift Links (ud: 58) 3

Jon Thorsteinsson 4

Patrick Mortensen (ud: 71) 3

Indskiftere:

Daniel Gadegaard

Yann Bisseck (ind: 90) UB

Sebastian Hausner

Jack Wilshere (ind: 71) 3

Albert Grønbæk (ind: 71) 2

Mustapha Bundu (ind: 58) 3

Dawid Kurminowski (ind: 71) 2

Sønderjyske: (4-3-1-2)

Nicolai Flø 4

Stefan Gartenmann 2

Bubacarr Sanneh 3

Duplexe Tchamba 4

Marc Dal Hende 3

Mads Albæk (ud: 90) 3

Nicolaj Thomsen 3

Rilwan Hassan (ud: 45) 2

Emil Frederiksen (ud: 90) 2

José Gallegos 3

Peter Christiansen 3

Indskiftere:

Lawrence Thomas

Atli Barkarson (ind: 90) UB

Rasmus Vinderslev (ind: 80) UB

Robin Schouten

Isak Jensen (ind: 80) UB

Maxime Soulas (ind: 45) 2

Abdulrahman Taiwo (ind: 90) UB

AGF kan kun takke sig selv for, at de kun får ét point i den her kamp. De har et hav af chancer, og det er, som om de vil trække spændingen om den nedrykning helt til sidste runde. Det er skræmmende ringe, at AGF kun scorer ét mål i en kamp, hvor de svømmer rundt i så store chancer. Anderson, Thorsteinsson, Mortensen og Kurminowski havde alle sammen ikke skarpheden.

Jon Thorsteinsson brændte flere store chancer, og det kan være, frustrationen over det tog overhånd i slutningen af første halvleg, eller også har han et horn i siden på Jyllands-Posten. Da han var ved at løbe avisens reklame ned, skubbede han til det, så det væltede, hvorefter han tordnede bolden væk i det, der lignede et frustrationsudbrud. Men man kan godt forstå islændingen, for han skulle have scoret mere end et mål i denne kamp.

Ja, nu skal AGF virkelig håbe på, at Viborg slår Vejle mandag. For hvis Vejle vinder, så er der kun fire point mellem holdene, inden de møder hinanden i Nørreskoven i en gyser på torsdag. Det kan gå hen og blive en fuldstændig vanvittig kamp mellem de to. Det bliver en kamp med masser af tænding og intensitet.