AGF får en uvant uniform på, når holdet lørdag eftermiddag klokken 17 møder Esbjerg i Superligaen.

Aarhusianerne skal nemlig tørne ud i Esbjergs sort-gule udebanedragt. Kampens dommer Kenn Hansen har vurderet, at AGF's marineblå udebanedragt læner sig for tæt op ad Esbjergs blå- og hvidstribede hjemmebanetrøje.

Angiveligt har AGF forsøgt at få Esbjerg til at trække i udebanetrøjer, selvom kampen spilles hjemme på Blue Water Arena. Men det ville vestjyderne ikke gå med til med den forklaring, at holdet har forskellige sponsorer på deres hjemme- og udebanetrøjer.

Følgende 11 må derfor vænne sig til kampråbet "Kom så de sort-gule" fra de medrejsende AGF-fans, når kampen begynder klokken 17.

Steffen Rasmussen - Arthur Sorin, Petri Pasanen, Anders Kure, Mikkel Kirkeskov - Stephan Petersen, Martin Jørgensen, Kasper Povlsen, Casper Sloth, Osama Akharraz - Jesper Lange.

For Esbjerg starter følgende:

Frederik Rønnow - Peter Ankersen, Kian Hansen, Davidson Drobo-Ampem, Jonas Knudsen - Jakob Ankersen, Magnus Lekven, Hans Henrik Andreasen, Emil Lyng - Mick van Buren, Martin Braithwaite.